Ementor: Fortsat røde tal i 2005

Ementor Danmark A/S kom ud af 2004 med et underskud på 79 millioner kroner. Bundlinjen bliver heller ikke positiv i år, siger direktør Carsten Dilling.

Ementors omsætning faldt fra 1,5 milliarder året før til 1,1 milliarder kroner i 2004. Det store fald skyldes primært frasalget af pc-forretningen til Topnordic, men også Ementors konsulent-forretning gik lidt tilbage.

Underskuddet på 79 millioner kroner skyldes for en stor dels vedkommende - nærmere betegnet 40 millioner kroner - de enorme udgifter selskabet har til uudnyttede kvadratmetre i de dyre domiciler i Ballerup og Skejby ved Århus. Trækker man de tomme lokaler ud af ligningen, var Ementors 2004-resultat faktisk en smule bedre end året før, hvor virksomheden "kun" tabte 46 millioner kroner.

Bortset fra et enkelt år har Ementor/Eterra/Merkantildata i de sidste fem år har to- og tre-cifrede millionunderskud. I alt har selskaberne tabt knapt en halv milliard kroner.

Dem nyligt tiltrådte direktør Carsten Dilling har ikke hidtil villet sige noget om, hvornår Ementor Danmark kan forventes at tjene penge, men i ledelsesberetningen i 2004-regnskabet tager han bladet fra munden:

»2005 bliver fortsat et tilpasningsår for Ementor, hvor enkelte områder må gennem store omstillingsprocesser og nedjustering af aktivitet og bemanding. Året bliver præget af store udfordringer for selskabet, hvor der vil ske en løbende evaluering af forretningsporteføljen og det strategiske fokus. Der forventes også i 2005 et regnskabsmæssigt underskud,« hedder det.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks