Salgschef med guitar

49-årige Michael Heegaard har i næsten 25 år arbejdet med salg for IBM. Og så spiller han guitar i et fritidsband.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Dynamikken. Der sker altid noget nyt, så man bliver holdt på tæerne. Der er altid nye konkurrenter og muligheder så det bliver aldrig kedeligt

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Jeg har fået mulighed for at arbejde med salg og marketing både lokalt, europæisk og globalt og for at være udstationeret i et par omgange. Hver gang lærer man noget, som man kan tage med sig videre. Det er tilfredsstillende hver gang man får sat sig ind i et nyt område, knækket koden og leveret resultaterne. Og så er jeg stolt af at have været en del af IBM's udvikling fra en organisation med primært fokus på hardware til i dag, hvor vi med en portefølje af produkter og services er bredere orienteret mod at skabe værdi for kunderne sammen med vore partnere.

Og hvad er du mindst stolt af?
De gange, hvor en konkurrent har set en åbning i markedet først. Det ærgrer mig.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jens Tiedemann, nu COO hos Geritech. Vi var kolleger i Storage Systems Division hos IBM i New York. Jens lærte mig, hvordan man hurtigt får sine projekter igennem en kompleks global organisation og får ideer omsat til konkrete resultater.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Sandsynligvis i noget, der meget ligner det, jeg gør i dag. Jeg har typisk ikke lavet meget langsigtede karriereplaner men mere taget fat i de udfordringer, der lå lige for og koncentreret mig om, at få de konkrete opgaver løst og så tage næste skridt derfra.

Hvad laver du om 10 år?
Svært at sige, hvordan markedet ser ud så langt frem, men formentlig salg og forretningsudvikling inden for IT.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Så ville det være noget med musik - give nye bands mulighed for at komme frem, Der er masser af talent, som vi alle kunne have glæde af.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?

Hvis vi bare konkurrere på pris og glemmer at fokusere på den værdi, vi kan skabe for kunder og partnere

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Sikre åbne standarder overalt for at drive innovation og konkurrence

Hvordan takler du arbejdspres?
Ved at holde overblikket over hvad der skal gøres, og så tage det fra en ende af. Det vigtigste er, at man ved hvad der mangler at blive gjort

Hvordan kobler du af?
Jeg bruger så meget tid som muligt med min famille. og jeg er meget afhængig af, at få løbet nogle lange ture for at få luft og energi. Derudover så spiller jeg guitar med nogle gode venner i et band, det er en fantastisk måde at bruge nogle andre sider af sig selv på.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,