Bardenfleth afviser fyringsrygter

Den danske Microsoft-direktør Jørgen Bardenfleth afviser at kende til planer om at afskedige medarbejdere hos Microsoft Danmark.

Der har gennem længere tid været rygter om, at softwaregiganten Micosoft stod over for en større fyringsrunde, som konsekvens af finanskrisen.

Det afviser den danske landechef Jørgen Bardenfleth over for Computerworld.

Er der noget om snakken?

»Det kender jeg ikke noget til. Det har jeg ikke nogen kommentarer til,« lyder det fra Jørgen Bardenfleth.

Så du kan ikke afvise, at der er fyringer på vej?

»'Ingen kommentarer' er det rigtige citat. Jeg kan ikke sige noget. Jeg ved ikke noget, og jeg kan ikke sige noget,« siger han.

Så det er ikke et rygte, du er bekendt med?

»Nej. Intet. Vi kan mærke, der er finansiel opbremsning, men ellers ser det fornuftigt ud,« siger han.

Så personligt tror du ikke på, at der kommer fyringer?

»Jeg vil ikke kommentere det, for jeg ved det ikke,« siger han.

Jørgen Bardenfleth fortæller til Computerworld, at han, på trods af krisen, ser lyst på fremtiden inden for it.

»It har den fantastiske evne, at det kan sælges både i et opadgående marked, og i et marked, der er meget omkostningsbevidst,« siger han.

Det betyder nye forretningsmuligheder, mener direktøren, men han pointerer, at det kræver vilje til at omstille sig.

»Jeg er relativt optimistisk, selvom man ikke skal læse mange aviser, før man bliver meget sortseende. Vi skal omstille os og blive bedre til at forklare, hvilke muligheder der er i it, men det gælder ikke kun Microsoft men hele branchen,« siger Jørgen Bardenfleth.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,