Jeg er nødt til at give den én på hatten

Lars Götzsche er glad for at være kommet hjem og stå over for udfordringen, Scribona. Efter at have brugt de sidste ti år på at rejse mindst to-tre dage hver eneste uge, trængte han til noget nyt. Han havde i forvejen en plan om at rykke videre og at blive i udlandet, men da tilbuddet fra den blødende distributionsforretning kom, kunne han svært sige nej.

»Jeg har fulgt Scribona hele tiden. Et selskab har også en eller anden form for karisma, og jeg har altid haft en stor sympati for Scribona,« siger Lars Götzsche, som også så en kæmpe udfordring i et selskab med store tab og en organisation, der ikke fungerede.

»Det så tilpas vanskeligt og alligevel utrolig fascinerende ud, så den udfordring kunne jeg næsten ikke lade min næse gå forbi,« siger han og tilføjer, at det netop passer til hans temperament, idet han foretrækker at cykle i modvind.

»Jeg er en entreprenør og en strateg, der helst skal have noget nyt at rive i hele tiden. At komme ind i et firma, der går dødgodt og bare skal vedligeholdes, er da også nemt og dejligt. Men det, der driver mig, er at få noget modstand; noget jeg skal bygge op.«

Lars Götzsche har også handlet fra første færd. Han har gennemført en fyringsrunde og lavet en total reorganisering af hele selskabet, der har samlet ekspertiserne og opført tre nye enheder i Scribona, som nu består af en storkunde-, en retail- og en SMB-gruppe. Omstruktureringsplanen fik navnet: Operation Jernhånd. Et navn der måske klinger brutalt i nogle ører, men det er også nødvendigt, mener Lars Götzsche.

»Når man kommer ind i et selskab, der virkelig går dårligt, og som måske er på vej ud i den visse død, så nytter det jo altså ikke, at man er en eller anden hyggeonkel. Så skal der ske nogle ting. Det er et selskab i krise, og så er jeg jo nødt til at give den én på hatten,« forklarer han.

I første omgang har han tænkt på sig selv og resten af ledergruppen som rollemodeller. De skal gå forrest og vise vejen. Og derfor han har også brugt meget tid på at være synlig i hele virksomheden.

»Jeg tror ikke, at der går en time, uden at jeg lige tager en runde. Det nytter jo ikke noget, at jeg sidder og gemmer mig inde på et kontor.«

Læs hele interviewet i den trykte udgave af CRN, der udkommer i dag