Anklager IBM for underbetaling

Finansforbundet kritiserer IBM Danmark for at aflønne østeuropæiske netværksspecialister med 12.000 kroner om måneden.

IBM har i flere år haft østeuropæiske netværksspecialister ansat til at udføre arbejde i Danmark. De udenlandske ansatte har arbejdet for en månedsløn på 12.000 kroner. Til sammenligning får dansk netværksspecialist fire gange så stor en løn, skriver de bankansattes magasin, Finans. Netværksspecialisterne har siden 2007 arbejdet fire uger i Danmark, hvorefter de har returneret til deres hjemland. Herefter er de vendt tilbage til Danmark for endnu fire ugers arbejde.

Den lave løn er ikke ulovlig. I kraft af Østaftalen fra 2004 skal arbejdskraft fra de nye EU-lande aflønnes efter en dansk overenskomst, men de østeuropæiske ansatte har ikke været omfattet af en overenskomst, som regulerer lønniveauet. Og dermed kan arbejdsgiver og -tager frit fastsætte lønnen.

Alligevel falder de lave lønninger de bankansattes fagforening, Finansforbundet for brystet.

»Det er fuldstændigt uacceptabelt, at en virksomhed udnytter muligheden for at underbetale it-medarbejdere på denne måde«, siger næstformand Kent Petersen til Finans.

Havde de udenlandske netværksfolk været ansat på en tidsbegrænset opgave, havde lønnen været acceptabel, mener han. Men da de ansatte indgår i den daglige drift hos IBM, bør lønnen være højere, hævder Kent Petersen.

IBMs pressechef Carsten Grønning mener, at netværksspecialisternes løn har været i orden. Foruden lønnen får de ansatte også deres hotelophold i Danmark betalt foruden et skattefrit tillæg på 375 kroner om dagen.

Dermed har IBMs østeuropæiske ansatte i Danmark en reel løn »på niveau eller over mange danskeres« siger Carsten Grønning til magasinet.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere