Tiltale på vej i Compare Support-sag

Politiet giver grønt lys for retssag mod den tidligere direktør i det krakkede Compare Support. Han nægter sig skyldig.

Efter mere end halvandet års efterforskning mod Kim Mikkelsen, tidligere direktør i den krakkede servicevirksomhed Compare Support, er politiet klar til at rejse tiltale i sagen. Nu er det op til anklagemyndigheden at udfærdige et anklageskrift. Det oplyser afdelingsleder i Københavns Vestegns Politi, Henning Nielsen over for CRN.

Ifølge Københavns Vestegns Politi har Kim Mikkelsen i en periode frem til konkursen i Compare Support i maj 2007 misbrugt firmaets penge til at berige sig selv og sin familie. Desuden mener politiet at have bevis for en omfattende skatteunddragelse. Sigtelserne omfatter også Kim Mikkelsens hustru, Lone Mikkelsen, som var ansat som regnskabsansvarlig i Compare Support.

Oversat til juridiske begreber lægger politiet op til at få rejst tiltale for i alt ni tilfælde af mandatsvig plus et større antal overtrædelser af skattelovgivningen. Den samlede svindel løber ifølge politiet op i tæt på 10 millioner kroner, hvoraf alene de ni millioner stammer fra skatteunddragelsen.

Konkret mener politiet, at Kim Mikkelsen udenom sin daværende partner Michael Artvig og firmaets bestyrelse blandt andet har ændret sin egen ansættelseskontrakt for at bevilge sig selv en højre løn. Men pengene er aldrig blevet indberettet til skattevæsenet.

Desuden skal Kim Mikkelsen have stået for et omfattende misbrug af firmaets midler til at indkøbe tøj og gaver til sig selv og sin familie, plus at der i en række tilfælde er afholdt en række andre private omkostninger på Compare Supports regning.

Henning Nielsen fra Københavns Vestegns Politi siger, at hele sagskomplekset og sigtelserne mod Kim Mikkelsen i vid udstrækning »er skåret til«, hvilket mere end antyder, at de påståede ulovligheder i Compare Support har haft et langt større omfang, end hvad der fremgår af det efterforskningsmateriale.

Hos anklagemyndigheden i Vestegnens politi kan politiassessor Anja Liin ikke forudsige, hvornår et anklageskrift mod Kim Mikkelsen vil være klar.

»Det er en meget omfattende sag, som kræver, at jeg hiver to til tre uger ud af kalenderen, hvor jeg ikke laver andet, så der vil gå måneder, før vi er klar med et anklageskrift,« siger Anja Liin til CRN.

Af samme rund er det derfor fortsat usikkert, hvornår Kim og Lone Mikkelsen skal for retten

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra ægteparret Mikkelsen, men ifølge politet nægter de sig begge skyldige.

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo