It-profil: : Elsker sydens sol

Hans Riber afslutter store printerordrer, mens han er på ferie.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Jeg holder meget af den hastighed branchen arbejder i, og de udfordringer, som hele tiden kommer. Jeg hader mest af alt, den mudderkastning som finder sted.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Jeg er mest stolt af, at det lykkedes mig at starte Epson i Danmark fra ingenting til at blive en af de største spillere på det danske marked.

Og hvad er du mindst stolt af?
Min gæsteoptræden i Konica Minolta

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Ebbe Braun tidligere salgsdirektør i Olivetti, han lærte mig hvordan man agere på markedet på godt og ondt. Gunnar Søderberg tidligere direktør i Lexmark, Det var ham der fik mig ind i printerbranchen, og Michael Hunt international direktør for Epson Europa, han forstod virkelig at motivere folk. Det er heldigvis lykkedes mig at beholde dem alle som nære venner.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg ville uden tvivl være i it-branchen og have et lignende job.

Hvad laver du om 10 år?
Jeg vil formodentlig bruge min tid ligeligt mellem Danmark og Spanien, alt efter vejret.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Hvis jeg var økonomisk uafhængig, ville jeg også have et ledende job i it-branchen.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Den største trussel i it-branchen er vel den økonomi, der hersker for øjeblikket, og de lave avancer som præger marked.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Som it-minister ville jeg sørge for at alle fra starten af deres liv fik et grundigt kendskab til it. Jeg ville også sørge for, at ældre mennesker fik større mulighed, for at bruge it, så de kunne modtage ting fra det offentlige pr. mail.

Hvordan takler du arbejdspres?
Når jeg er under arbejdspres, prøver jeg at tænke mig grundigt om, før jeg handler, gerne natten over, selv om at jeg burde svare med det samme, det har mange gange vist sig, at være en god ide.

Hvordan kobler du af?
Når jeg har fri og på ferie, prøver jeg at holde fuldstændig fri, men det har mange gange vist sig at være lidt sværere, jeg har da også mange gange prøvet at sidde under sydens sol og afslutte store ordre, og det har jeg altid været glad for. Til hverdag og i weekenden, slapper jeg af med min familie, lange traveture og hygge.
 

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S