SD Data kæmper for at overleve

Den jyske notebookproducent SD Data søger fusionspartner. Efter fem år med underskud er distributøren og pc-byggeren trængt op i en krog.

SD Data i Vejen er presset af gentagne underskud og en kreditforsikring, der næsten er udraderet. Hvor distributøren og pc-byggeren tidligere kunne give kredit til 50 forhandlere, har SD Datas kreditforsikringsselskab siden opsagt forsikringen af salg til langt de fleste af hans kunder, så SD Data i dag kun kan få forsikret syv kunder.

»Engrosmarkedet er mere eller mindre dødt. Hvis jeg var forhandler, ville jeg købe hos en af de store distributører, hvor jeg kan få kredit,« siger direktør i SD Data, Erik Pedersen.

Han fortæller at hans problem blandt andet kommer fra det prispres, som de store producenter sætter på computermarkedet. I øjeblikket dumper producenterne deres varer, fordi de ikke kan få dem afsat.

»Det giver lussinger, når man kan købe en bærbar 30 procent billigere i Metro, end jeg skal betale i Kina,« siger han.
Erik Pedersen tør ikke love for SD Datas fremtid og vil ikke se længere ud i fremtiden end tre måneder for sit selskab.

»Jeg tror, at det bliver meget svært at holde liv i SD Data, for der er brand i markedet,« siger Erik Pedersen.

I det seneste regnskabsår fik SD Data et underskud på 800.000 kroner. Der er femte år i træk, at distributøren har minus i regnskabet, og denne gang har Erik Pedersens fået nok, og har fjernet »den økonomiske opbakning til driften af selskabet«.

Han oplyser ikke, hvor meget han har solgt for i løbet af året, men af regnskabet fremgår det, at SD Datas dækningsbidrag er faldet med fire procent, mens omsætningen er steget med to procent.

I dag søger Erik Pedersen efter en fusionspartner, selv om han tror, det bliver svært at finde nogen, som vil slå pjalterne sammen med ham.

»Vi må arbejde os ud af det på god jysk maner, for der er ingen ved sine fulde fem, der vil købe en hardwareproducent, der har så mange garantiforpligtelser,« siger Erik Pedersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere