Fagforening skyder klausul-lov ned

Det ligger i kortene, at Claus Hjort med nyt lovforslag vil undgå, at virksomheder skal betale kompensation til medarbejdere ved jobklausuler. Det mener fagforeningen Business Danmark.

Flere virksomheder vil pålægge deres medarbejdere klausuler, der hindrer deres mulighed for at skifte job - og det uden at de får ekstra penge ud af det.

Det er resultatet af beskæftigelsesministerens nye lovforslag, frygter fagforeningen Business Danmark, som primært rådgivere og salgskonsulenter som medlemmer.

De meget omstridte jobklausuler er oftest set indenfor it-branchen, da medarbejdere her sidder med kostbar viden.

Beskæftigelsesministeren har ikke direkte været ude at sige, at det nye lovforslag ikke skal give ret til kompensation, men det ligger i kortene, mener fagforeningen, der er imod lovforslaget.

»Hvis der ikke kommer kompensation, så bliver de ansatte stillet ringere, end de er i dag,« siger landsformand Jens Neustrup Simonsen fra Business Danmark.

Han peger på, at funktionærloven allerede giver den ansatte ret til kompensation for kunde- og konkurrenceklausuler. Hvis den nye lov skal gøre en ny slags klausuler lovlige - dem der bliver kaldt job- eller medarbejderklausuler - så er det for at undgå klausulerne, der giver kompensation.

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at det godt kan være rimeligt, at ansatte får ekstra i løn, når der en jobklausul vedhæftet kontrakten, men det skal til gengæld ikke være bestemt i funktionærloven.

»De samlede vilkår, der er på en arbejdsplads, må man som medarbejder se, hvordan man skal tage sig betalt for,« mener ansættelsesretschef Flemming Dreesen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Dansk Industri mener, også at de nye klausuler ikke automatisk skal udløse en kompensation.

»Det er hverken en kunde- eller konkurrenceklausul, det er en medarbejderklausul,« mener direktør i Itek, Tom Togsverd, som er en del af Dansk Industri.

Forskellen er, at en medarbejder- eller jobklausul indgås mellem arbejdsgiver og firmaets kunde. Den skal ifølge Itek forhindre, at kunder headhunter vigtige medarbejdere hos leverandører - den skal derimod ikke forhindre de vigtige medarbejdere selv at søge job hos firmaets kunder.

»Der må jeg sige, at hvis medarbejderen vælger at skifte job, så kan vi ikke gøre noget ved det,« fortæller Tom Togsverd.

Fagforeningen Prosa kan dog ikke se, at denne slags klausuler skal kunne fungere.

»Det er jo fuldstændig absurd. Det er en mærkelig begrænsning,« mener faglig konsulent Hanne Lykke Jespersen fra fagforeningen Prosa.

Hun påpeger, at der i nogle brancher er ganske få virksomheder. En sådan klausul vil snarere blot virke adfærdsregulerende og måske indirekte forhindre, at medarbejdere søger nyt job.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S