Tel-Ka Talk-kreditorer vil ikke dele med Skat

Momskrav kan betyde, at der ingen penge er til kreditorerne, som har krav om op mod 60 millioner kroner i resterne af Tel-Ka Talk.

Da mobilbrokeren Tel-Ka Talk gik konkurs i 2005 var det med et efterfølgende krav fra kreditorerne om at betale omkring 60 millioner kroner for tilgodehavender. Det er et beløb, som langt overstiger det, der er tilbage i konkursboet. Et frisk krav fra Landsskatteretten om efterbetaling af ti millioner kroner i moms får derfor kurator i konkursboet efter Tel-Ka Talk, Lars Pilgaard til at overvejer, at få landsretten til at afgøre momssagen endeligt.

Han bruger de næste 14 dage på at overveje, om han skal kræve landsrettens dommer til at se på momskravet.

»Hvis vi accepterer Skats krav, kan konkursboet være afsluttet indenfor seks måneder,« siger Lars Pilgaard.

Landsskatteretten har afgjort, at Tel-Ka Talks eksport af mobiltelefoner ikke levede op til momslovens krav, men kun på papiret havde forladt landet. Landsskatteretten er dog kun en administrativ instans under skattemyndigheden og er ingen domstol. Derfor kan afgørelsen få et andet udfald, hvis en uafhængig domstol ser på sagen.

Der er kun aktiver for omkring halvanden million kroner i konkursboet, og når beløbet skal deles ud til kreditorerne, vil der blive mindre til de øvrige kreditorer, hvis Lars Pilgaard også skal tage hensyn til Skats krav.

For kuratoren er det ikke en sag om principper, men blot en afvejning af hvad det vil koste at føre en retssag og hvorvidt sagen kan vindes.

»Vi har det snævre sigte at se på, hvad konkursboet får ud af det,« siger Lars Pilgaard.

En kilde til Tel-Kas problemer kom, da de britiske myndigheder i 2003 nægtede at tilbagebetale 25,1 millioner kroner i moms til Tel-Kas britiske søsterselskab. Det fik Tel-Kas stifter Henning Borgersen til at fare i flint og kræve erstatning for tabet. EF-Domstolen fastslog i 2006, at de britiske myndigheder havde handlet ulovligt, da de tilbageholdte momsrefusionen fra Tel-Kas britiske søsterselskab.

Derimod har kuratoren opgivet at få betalt et krav på fem-otte millioner kroner, som konkursboet har mod de tyske myndigheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere