Artikel top billede

Elgiganten er begyndt at tjene penge

Efter flere år med vokseværk og ondt i regnskabet kan Elgiganten nu for første gang i fire år præsentere et mindre overskud.

Halvandet år efter sin tiltræden kan Elgigantens direktør, Jesper Boysen nu krone sin indsats med et regnskab for 2008/2009, som for første gang i fire år viser overskud, samtidig med at lavpriskæden fortsætter sin fremgang i omsætningen.

Gennem det seneste år har Jesper Boysen ofte og gerne fortalt, at lavpriskæden nu var på rette vej med positiv indtjening og plus på bundlinjen. Det budskab bakker han nu op med et regnskab, der viser et overskud før skat på 7,4 millioner kroner. Det er et voldsomt skift i forhold til de tre foregående år, hvor især 07/08-regnskabet var en gyser med et minus på 182 millioner kroner.

Den væsentligste ændring i forhold til tidligere år er en forbedret indtjening, hvor sidste års driftsresultat på minus 79 millioner nu er vendt til et plus på 23 millioner. Det regnskabsmæssige plus er dog beskedent i sammenligning med årsomsætningen på næsten 2,4 milliarder kroner, men sikrer dog en forrentning af egenkapitalen på godt syv procent.

Så trods faldende udsalgspriser fortsætter Elgiganten sin salgsfremgang med et plus i omsætningen på knap 11 procent i forhold til i fjor. I modsætning til tidligere år er væksten sket uden at der samtidig er sket en udvidelse i antallet af butikker.

Elgiganten betegner både driftsresultatet og overskud som meget tilfredsstillende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere