Kaffen kom næsten lige så højt op, som da jeg i 2001 i Radioavisen hørte, at HP havde købt Compaq.
Det var for mig dengang en surrealistisk information, der vendte op og ned på hele min forestillingsverden om, hvem der var de seje, og hvem der var de støvede? Hvem er konkurrenter, og hvem er kollegaer? Hvem er vinderne, og hvem er taberne?
I 2001 så heltelisten sådan ud for pc-markedet worldwide: Dell, Compaq, HP, IBM, NEC. Efter den seneste nyhed eksisterer kun ét navn på listen 10 år efter.
I 2001 var Ingram Micro den største distributør i Danmark, og største forhandler var Merkantildata. Ingen af dem eksisterer i dag som selvstændige selskaber.
Ser man på heltene i dag, er det meget svært at forestille sig en virkelighed hvor Actebis ikke er den ubestridte helt blandt distributørerne, og
Atea helten blandt forhandlerne. Netop disse to virksomheder har en meget stor andel af deres forretning på HP, og jeg er sikker på, at de er mere spændte end godt er over hvem der kommer til at købe HP’s pc-forretning.
Hvad nu, hvis det bliver Dell?
Har kanalen så troen på, at Dell virkelig vil kanalvejen, og vil Dell være loyale overfor de distributører og forhandlere, der allerede har signet en kontrakt?
Hvad nu hvis det bliver Samsung? Eller Sumsang; en eller anden for os i dag totalt ukendt kineser i lighed med vores kendskab til Lenovo, da de købte IBM’s pc-forretning.
Hvad nu hvis det bliver Google eller Facebook? Mærkelige tanker, som de sikkert stadig tænker hos Motorola.
En ting er sikkert: It-verdenen er ikke den samme, som den var før HP’s udmelding.
Annoncerede salg skaber usikkerhed om fremtiden. Alle vil føle et behov for at reagere, upåagtet at HP vil udbasunere »business as usual« til alt og alle for ikke at miste forretning på den korte bane. Virkeligheden er dog at alle, der lever af HP’s pc-forretning allerede nu vil reagerer på denne nyhed.
Lagerprofiler på HP vil blive gennemgået minutiøst. Nyindkøb af HP vil blive revurderet af slutkunder, forhandlere og distributører. Alle HP’s konkurrenter vil forsøge at lukke det enorme hul, som usikkerheden til verdens nummer et har skabt.
På de nære linier for de enkelte medarbejdere i kanalen har nyheden også stor betydning, alle produktchefer og salgsspecialister på HP’s pc-platforme var i går helte, i dag kigger de misundeligt på produktchefen på Acer, eller overvejer at søge den ledige stilling hos Dell.
Hvad sker der?
Mennesker vil altid forsøge at fylde de huller ud, der mangler i billedet af vores foretrukne virkelighed. Nogle af os maler den manglende plet med en pensel, der er dyppet i den positive maling så billedet kommer til at se harmonisk og pænt ud, andre af os vælger de dystre nuancer.
Forestil dig en arbejdsdag i HP’s pc-division efter nyheden om at butikken er sat til salg. Et godt bud er, at der ikke bliver lavet meget andet end at få udfyldt pletter i malerierne blandt kollegaerne.
Mine erfaringer med denne type udmeldinger er, at topledelserne altid har forsøgt at redde den kortsigtede forretning med kommandoen: »Indtil vi kan oplyse mere er det, business as usual«.
Men alle ved jo, at intet er, som det var i går, med det resultat at business ikke bliver spor usual. Hvorfor skulle den dog også det?
Mit råd til alle HP-chefer, der mener, at denne nyhed har indflydelse på deres forretning og medarbejdere:
Gi’ alle lov til at male alt det, de vil. De gør det nemlig alligevel. Så snart I har konkret viden, der kan hjælpe med at få udfyldt billedet, så annoncér det! Lad være med at lade det sive ned som rygter efter VIP-princippet.
Tag action ud fra at business ikke er usual, for det bliver business aldrig!
