Gaardboe henter tidligere Columbus-direktør til AlfaPeople

Columbus IT-stifter og tidligere ejer, Michael Gaardboe, har hentet den tidligere koncerndirektør Claus E. Hansen ind som partner og COO i CRM-huset AlfaPeople.

Artikel top billede

Den tidligere administrerende direktør for Columbus IT, Claus E. Hansen, er blevet COO (Chief Operating Officer) i AlfaPeople.

Han er samtidig blevet partner og aktionær i CRM-virksomheden, som manden bag Columbus IT, Michael Gaardboe, stiftede i 2005.

Michael Gaardboe er meget tilfreds med at have tiltrukket Claus E. Hansen, der har 25 års erfaring som direktør og topchef i den internationale it-branche og var med til at opbygge BFC Data og Complet Data og siden Aston Group.

Claus E. Hansen er ansat med en mission: Om tre år skal AlfaPeople nå en omsætning på 375 millioner kroner og et overskud på 38 millioner kroner. Han skal med andre ord sørge for, at AlfaPeople er dobbelt så stor i 2014 som i dag.

"AlfaPeople står over for at tage det næste store og afgørende skridt i vores strategi om vækst, og Claus er den mand, der bedst kan hjælpe os med at tage det skridt ved at udvikle vores salgsorganisation og internationalisere vores løsninger og produkter," siger CEO i AlfaPeople, Michael Gaardboe.

AlfaPeople har gennem de sidste fire år høstet en række danske og internationale priser for sine løsninger og produkter. Virksomheden beskriver selv sit arbejde som at udvikle fremtidens måde at bruge og implementere ERP og CRM på. Det handler blandt andet om at udnytte skyen.

Drøm i mange år
Claus E. Hansen begrunder sit jobskifte med, at COO-jobbet er en særlig chance for at opnå det, han har ønsket sig i mange år: At være en del af ejerskabet og partnergruppen i en international virksomhed, som han kan være med til at få til at vokse massivt.

"AlfaPeople er ekstremt ambitiøs og med en egenkapital på 125 millioner kroner og et resultat efter skat sidste år på ni millioner kroner, er det også en veldrevet virksomhed. Min opgave er at sætte turbo og struktur på væksten," siger Claus E. Hansen.

Samtidig med opgaven som COO i AlfaPeople overtager Claus Hansen også ansvaret for den danske organisation.

Ud over CEO Michael Gaardboe og COO Claus E. Hansen består ledelsen i AlfaPeople af stifteren Christian Weis Højfeldt, som fremover vil være Global Director of Products & Cloud Services, og Rasmus Hartung, som fremover vil være VP AlfaPeople Europe.

AlfaPeople beskæftiger 250 medarbejdere i 10 lande, som leverer løsninger inden for både CRM, web, intranet og ERP.

Virksomheden har kontorer i Danmark, England, Tyskland, Schweiz, Polen, Mexico, Costa Rica, Colombia, Chile og Brasilien.
 

Mere om samme emne

Annonceindlæg fra FPT Software

Flere Nordiske Virksomheder Ser mod Øst for Succesfuld Digital Transformation

Kunstig intelligens (AI) og digital transformation bliver i stigende grad centrale elementer i danske virksomheders strategier.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S