Artikel top billede

(Foto: Anatoly Vartanov (c) 2008 / Anatoly Vartanov aka UltraONE)

Mac-brugere bør forberede sig på flere angreb

Kører du med Mac OS X, kan du godt forberede dig på en bølge af angreb og angrebskode rettet mod din computer.

Computerworld News Service: De sidste par uger har ikke været de bedste for Mac OS X's omdømme på sikkerhedsområdet.

For nylig opdagede sikkerhedsfirmaet F-Secure en trojaner, der kan skabe en bagdør i inficerede systemer. En del af angrebet består af tvangsåbningen af en pdf.

Denne manøvre er særligt designet til at distrahere slutbrugeren fra de ting, der foregå i baggrunden.

Ifølge F-Secure er pdf-filen skrevet på kinesisk og er politisk provokerende. Mens pdf'en bliver åbnet, downloades malware fra en remote server i Rusland og bliver herefter lagt ind på maskinen.

Fundet endnu en trojaner

I denne uge fortalte sikkerhedsleverandøren Intego, der er specialiseret i Mac, at selskabet havde fundet endnu en - dog ikke helt så alvorlig - trojaner, der giver sig ud for at være installeringen til en Adobe Flash player.

Ifølge Intego vil brugere, der besøger en bestemt ondsindet hjemmeside, blive mødt med et link eller et ikon til download og installation af Flash Player.

Eftersom Mac OS X ikke indeholder Flash Player, så kan nogle brugere muligvis blive snydt og tro, at der er tale om et ægte installations-link, skriver Intego i sin advisory.

Det er de brugere, der ikke ændrer i de oprindelige indstillinger, som udgør den største fare, siger Intego.

Eftersom browseren Safari er indstillet til automatisk at anse installeringspakker for at være sikre (det vil sige filer med endelsen .phg eller .mpky), så vil den automatisk lancere efter download, hvis ikke de indstillinger bliver ændret fra default.

Intego råder brugere til at fjerne indstillingerne.

Vil installere angrebskode

Hvis trojaneren og malwaren allerede er blevet installeret, så vil det ifølge leverandørens analyser forsøge at lukke ned for særligt sikkerhedssoftware til netværk og slette sin egen installationspakke.

Derefter vil det installere angrebskode, som gør det muligt at injicere kode i de applikationer, som brugeren anvender.

Intego siger, at selskabet vil offentliggøre flere informationer om den kode, som trojaneren udsender, når der er gennemført flere analyser.

Sådan kan hackere nemt ændre dit password

En anden ridse i Lion OS X's sikkerhedslak blev offentliggjort af sikkerhedsresearcher Patrick Dunstan på hjemmesiden Defense in Depth og handler om, hvordan Lion passwords til OS X kan ændres.

Det kan man, fortæller Patrick Dunstan, fordi Lion gør det muligt for ikke-root-brugere at se password-hashes direkte fra Directory Services.

Som om det ikke er skræmmende nok i sig selv, så fortæller Dunstan, at Directory Services i Lion ikke kræver brugerautentifikation, når passwordet skal skiftes: Og det gør det nemmere for angribere at ændre passwordet for dig.

Men betyder den slags design-fejltagelser og problemer med OS X angrebssoftware, at OS X-brugerne skal begynde at forberede sig på en bølge af angreb og angrebskode?

Det tror Mac-sikkerhedsfirmaet Intego rent faktisk er tilfældet.

"Det sidste år har der været en kæmpe stigning i Mac-malware. Ikke nok med at malware-designerne i højere grad går efter Mac, men de har også forbedret deres teknikker. Koden i den nye trojanske hest er meget sofistikeret og demonstrerer et godt kendskab til Mac," siger Peter James, der er international talsmand for Intego.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere