Den næste Playstation skal hedde Orbis

Efterfølgeren til Playstation 3 kommer i 2013, og den skal hedde Orbis, ifølge de seneste rygter.

Artikel top billede

Så er der nyt om den næste Playstation-generation fra Sony. Ifølge det amerikanske magasin Kotaku.com kommer efterfølgeren til PlayStation 3 i slutningen af 2013 i USA. Den foreløbige arbejdstitel for konsollen er Orbis. Det fortæller en unavngiven kilde, der betegnes som troværdig.

Navnet Orbis er ikke helt tilfældigt. Det leder tanken hen på det latinske "Orbis Vita", som betyder "livets cirkel". PS Vita er navnet på Sonys håndholdte spilkonsol. Kotaku mener, at den mobile enhed bliver knyttet tæt sammen med PS3-efterfølgeren.

Man kunne eksempelvis forestille sig, at Vita kan bruges som en form for controller til konsollen.

Flere spilfirmaer har allerede modtaget de nødvendige udviklingsværktøjer for at skabe spil til Orbis. Den nye konsol er angiveligt ikke bagudkompatibel med PS3.

Der er også nye informationer om den tekniske indmad i konsollen. Den bruger en AMD x64-CPU og en Southern Islands GPU.

Den skulle være i stand til at vise spil med en meget høj opløsning på 4.096 x 2.160 billedpunkter. Det er langt mere, end de fleste HD-fjernsyn kan vise i dag.

En anden interessant nyhed er, at alle spil bliver knyttet til én bestemt PSN-konto. Det betyder muligvis at man skal være online for at starte spillet. Dermed bliver det også meget sværere at sælge sine brugte spil.

Men til gengæld kan alle nye spil købes direkte online gennem Playstation Network (PSN).

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S