Her er otte tricks der gør din Mac hurtigere

Er din Mac gammel og sløv, eller vil du gerne give din nye Mac et ekstra turbo-boost, så følg disse råd.

Artikel top billede

Vil chefen ikke give dig en ny arbejdscomputer, selv om den du sidder ved hoster og hakker som en gammel østtysk Trabant?

Så kan du heldigvis selv gøre noget for, at din computer bliver en anelse hurtigere.

Tidligere har vi fortalt, hvordan du gør din Windows-computer hurtigere.

Men i denne artikel kan du læse, hvordan du også kan give din Mac et lille ekstra turbo-boost.

Sådan finder du processor-snylterne

1. Ryd op i programmer, der auto-starter

Akkurat som en Windows-computer kan det sløve din Mac betydeligt, hvis du har mange programmer, der starter automatisk, når du tænder for computeren. 

Du kan rense ud blandt disse programmer ved at åbne "Systemindstillinger" og vælge "Brugere og grupper".

Herefter klikker du på punktet "Log ind-emner".

Her kan du se en liste over alle de programmer, der starter automatisk, hver gang du tænder din computer. 

Ønsker du at fjerne et program, markerer du det og klikker herefter på minusset under listen. 

2. Genstart din computer

Det er ofte fristende lukket låget på din Macbook, når du ikke bruger den. Men går der lang tid, hvor du ikke har haft lukket computeren helt ned, så vil du ofte opleve, at den går hen og bliver sløv. 

Derfor anbefales det, at du indimellem husker at genstarte din Mac, eller blot husker at lukke den helt ned, når du ikke bruger den. 

3. Brug aktivitetsovervågning

Kan du ikke gennemskue, hvorfor din computer er sløv, kan det anbefales at bruge værktøjet Aktivitetsovervågning. 

I Aktivitetsovervågning kan du se, hvor mange processorkræfter de enkelte programmer lægger beslag på. Er der et program, der lægger beslag på unødig meget processorkraft, kan du lukke ned for det ved at markere det på listen og klikke på knappen "slut proces". 

Aktivitetsovervågning er et standardprogram på din Mac, og du finder det i mappen "hjælpeprogrammer" (du kan naturligvis også finde det ved at søge efter Aktivitetsovervågning via Spotlight-funktionen). 

4. Reparer disktilladelser

I nogle situationer kan du også få din Mac til at arbejde mere effektivt ved at anvende funktionen "Reparer disktilladelser". 

Du får adgang til funktionen ved at åbne programmet Diskværktøj, som du finder i mappen hjælpeprogrammer.

Få mere plads på harddisken

5. Fjern ting fra dit Dashboard

Din Mac har et såkaldt Dashboard, der er aktivt i baggrunden på din computer. 

På dit Dashboard ligger der en masse små programmer -  også kaldet widgets - som eksempelvis en lommeregner, en vejrudsigt og lignende programmer.

Men desværre glemmer mange at bruge deres Dashboard. Og har du en masse åbne Dashboard-widgets, som du ikke bruger, kan du lige så godt lukke dem, fordi de vil uundgåeligt suge hukommelse ud af din computer. 

Du lukker for dine Widgets ved at åbne Dashboard, klikke på plusset i venstre hjørne og herefter klikke på de kryds, der nu bliver synlige over dine åbne Dashboard-programmer.

6. Undgå tunge programmer

Står det helt galt til med din computer, kan du overveje helt at droppe at bruge de store og tunge programmer og i stedet erstatte dem med små og lette alternativer. 

I øjeblikket er der en software-trend hen imod en højere grad af minimalisme. Et eksempel på denne trend er programmet iA Writer, der er et lækkert, men ekstremt simpelt skriveprogram. 

Sidder du ved en meget sløv computer, vil du uden tvivl få en hurtigere og mere behagelig oplevelse, hvis du bruger iA Writer i stedet for eksempelvis Microsoft Word.

7. Fjern alle program-filer

De fleste programmer på en Mac er såkaldte self-contained-programmer. 

Det betyder, at programmernes filer ikke er spredt over hele din harddisk, men at du i stedet kan nøjes med at smide et program direkte i computerens papirkurv, hvis du ønsker at slette det.  

Det er eksempelvis altid tilfældet med programmer, som du har købt i Apples App Store. Derfor findes der heller ikke en afinstallerings-funktion, som du kender det fra Windows. 

Men med enkelte andre programmer kan du alligevel godt risikere, at der bliver efterladt filer rundt omkring på din harddisk. 

Installerer du mange programmer og spil på din Mac, og vil du undgå, at din maskine bliver sløv, kan det derfor alligevel godt være en fordel at bruge programmer som AppZapper eller AppZap, der afinstallerer programmerne og fjerner overflødige filer. 

8. Skab mere fri-plads på din harddisk

Du bør også sørge for, at din harddisk ikke er fyldt helt til randen.

For hvis det er tilfældet, kan det skabe bøvl med din computer.
I nogle tilfælde kan computerens såkaldte virtuelle hukommelse nemlig have brug at lægge beslag på en lille del af din harddisk.

Derfor kan det anbefales, at du altid har nogle gigabytes fri plads på disken. 

Læs også:

8 tricks: Lav super-søgninger på din Mac 

Sådan gør du din sløve arbejds-pc hurtigere

 

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank