Overskud i Cortex efter opkøb - eks-direktør sælger dameundertøj

Omsætning og indtjening vokser hos Cortex Consult, som sidste år overtog Compare IT. Direktøren for Compare har skiftet branche og sælger nu dameundertøj.

Artikel top billede

Michael Artvig, som tidligere var ejer af og direktør for Compare IT, sælger i dag lingeri.

Da Cortex Consult forrige år overtog Compare IT, fortsatte Compares direktør og ejer Michael Artvig som konsulent i den samlede virksomhed. Den stilling har han forladt til fordel for et noget andet job.

"Han sælger dameundertøj, så du kan roligt sige, at han har skiftet branche," beretter Lars Pedersen, direktør, konsulenthuset Cortex Consult.

Sidste år steg bruttoresultatet for Cortex med godt 11 millioner kroner til 41,6 millioner, mens resultatet før skat steg med omkring halvanden million kroner

Det faktum sammen med en voldsom vækst i lønomkostningerne er tydelige tegn på, at Cortex Consult har overtaget Compare IT.

Den udtalelse holder

Efter overtagelsen sagde Lars Pedersen, at han forventede, at de to forhandlere tilsammen ville få en omsætning omkring de 50 millioner kroner om året.

"Den udtalelse holder. Jeg mener, at omsætningen endte på 52 millioner sidste år," siger direktøren.

Antallet af ansatte er vokset fra 36 i 2010 til 53 i 2011, og samtidig er lønomkostningerne steget gevaldigt - begge dele på grund af Compare-opkøbet.

"Jeg kan ikke sætte kroner og ører på, men opkøbet har som forventet været godt for både omsætning og synergi," siger Lars Pedersen, som forventer, at der vil vise sig flere fordele ved opkøbet, efterhånden som tiden går.

Med hensyn til synergi nævner direktøren, at der efter opkøbet var dobbeltfunktioner i form af servicedeske, maskinstuer og lignende, som kunne nedlægges.

Som noget nyt fandt firmaet i marts sidste år på at gøde jorden hos nye kunder ved at udleje it-udstyr til konferencer, kurser og events.

Atea igen igen

Når det handler om konkurrence dukker den allestedsnærværende forhandler Atea op.

"Når vi taler den traditionelle Cortex-forretning, så er det mange gange Atea, vi konkurrerer mod. Herudover også udvalgte mindre konsulenthuse som Global Connect og IT Support," siger Lars Pedersen.

Han forventer en "fortsat kontrolleret vækst" både for så vidt angår omsætning antal medarbejdere og "forhåbentlig også resultatet på bundlinjen."

Cortes betragter fortsat sig selv som et konsulenthus med sine primære forretningsområder og kompetencer i den del af branchen. Med opkøbet af Compare er der "bare puttet nogle yderligere byggesten på."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S