Årets vigtigste handel: Køb Starbucks-kaffe med denne app

Innovation handler ikke kun om rumraketter og elbiler. Det kan også være noget så normalt som en kop kaffe.

Artikel top billede

I sidste uge gik betalingsfirmaet Square sammen med Starbucks i en usædvanlig handel, som betyder, at Starbucks-kunderne snart kan bruge den mobile Square-app til at betale for deres kaffe. Samtidig investerer Starbucks omkring 150 mio. kr. i Square og får også en plads i bestyrelsen.

Hos New York Times har man ligefrem udråbt investeringen som årets mest betydningsfulde.

Det er selvfølgelig fristende at investere i rumraketter, elbiler, ure med elektronisk blæk og kugleformede tv-bokse, men fremtiden ligger måske i små innovative løsninger til helt almindelige dagligdags-opgaver.

Som eksempelvis at betale i forretninger uden kontanter og helst med så lidt besvær som muligt. Det er et marked, hvor små nystartede firmaer som Square, Revel Systems og LevelUp kæmper med store navne som PayPal, Google og Facebook og de gamle veletablerede betalingsfirmaer.

Square har brugt Apples model og designet en meget simpel firkantet dims (heraf navnet), som sættes i en mobiltelefon og gør det muligt at modtage kortbetalinger. En anden dims kan sættes i en iPad og forvandler den til et kasseapparat.

Det er en let og elegant løsning for taxier, gadehandlere og andre, som ikke vil installere en komplet betalingsterminal. Square startede i oktober 2010 og håndterer allerede betalinger for mere end 36 mia. kr. om året.

New York Times skriver, at aftalen med Starbucks har gjort Square til det førende selskab inden for mobile betalinger. Det er et eksempel på det, som Silicon Valley er bedst til - man tager en ide, som ikke nødvendigvis er ny, designer en simpel men brugbar enhed, patenterer noget af teknologien, kobler det sammen med andre produkter som iPad og tilsætter lidt marketing.

Det handler altså ikke nødvendigvis om at opfinde noget, der er nyt, og man behøver heller ikke kaste sig over sexede teknologiske udfordringer som rumrejser.

Avisen sammenligner det med Thomas Edison og glødepærens opfindelse. Edison samlede de eksisterende ideer til noget, der var nyt og revolutionerende.

Det betyder også, at det afgørende ikke længere kun er den god idé. Det handler om at have et stærkt netværk som kan fremme innovation - investorer, der kan finansiere konceptet, designere, som kan gøre det bedre og marketing-folk, som kan få solgt det.

Fremtiden for Silicon Valley er at finde innovative løsninger til almindelige opgaver og gøre det ved at udnytte eksisterende ideer og produkter.

"Silicon Valleys fremtid ligger måske ikke i at blive fortryllet af det nyeste startup inden for sociale netværk. Det er sandsynligvis mere simpelt og almindeligt. Det handler om at finde problemer i dagligdagen og levere løsninger, som udnytter venture-kapitalens netværks-relaterede og operationelle muligheder, for slet ikke at tale om evnen til at spotte andre folks gode ideer," skriver Steven M. Davidoff i sin avisklumme.

Det betyder måske også, at der bliver mindre plads til drømmere i Silicon Valley og mere plads til dem, der finder praktiske, men enkle løsninger på vores mest almindelige udfordringer.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S