CBC-forhandler: Derfor styrker medlemskabet min erhvervsforretning

Ingen tvivl om at CBC-kæden godt kan tåle modernisering, men fordele opvejer ulemper, mener jysk forhandler.

Artikel top billede

Bornholmske JF-Data har fravalgt CBC-kæden, da de overtog Kuszon Zolutions it-forretning på Lolland-Falster. Det har fået Kris Klintebæk, der er direktør for CBC-forhandleren Concept Data i Herning, til at fare i blækhuset.

Han synes ikke at meldingen om, at CBC-kæden mest er rettet mod privat-salg holder vand. Concept Data er en ren erhvervsforretning. Alligevel mener Kris Klintebæk det giver god mening

"De store producenter og distributører ser os jo som en enhed. Totalt set lægger CBC jo en vis omsætning. For mig er CBC en indkøbsforening, hvor man fælles forhandler sig frem til fordele. Og der er ikke andre alternativer i dag. Vi forhandlere bliver meget små, hvis ikke vi har nogle at alliere os med," siger Kris Klintebæk.

Det betyder ikke, at Kris Klintebæk er ukritisk overfor CBC, men han mener, at han som erhvervsforhandlere har mange flere fordele end ulemper ved at være medlem af CBC-kæden.

"Men det man ikke er tilfreds med, er jo også noget man selv kan være med til at gøre noget ved," som han siger.

Og så gør han opmærksom på, at CBC-kæden har en vis historie, og vægt.

"CBC er en gammel slæde. Dengang vi startede var der to drev i en pc og 40 procent i avance.  Mange af dem, som er tilbage i kæden er jo nogle gamle rotter med et dybt kendskab til branchen. Og så er der ikke andre alternativer i Skandinavien," siger han med et smil.

Læs mere:

Læses lige nu

    Annonce

    Fjernvarme Fyn Service A/S

    Chef for Digital Innovation & Udvikling

    Fyn

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S