Iran vil nu blokere Google og Gmail som en reaktion på den anti-islamiske film, som har udløst protester i flere muslimske lande. En talsmand for den iranske stats-censur bekræfter, at Google nu er landet på den sorte liste. Det sker, samtidig med at landet gør klar til at starte sit eget nationale internet. De iranske internet-brugere bliver dermed afskåret fra resten af nettet.
Google-blokeringen skulle være en reaktion på, at Youtube har afvist at fjerne den omstridte film Innocence of Muslims. Det skriver avisen The Guardian.
Men det kan også være det første element i det nye nationale internet. Landets internet-udbydere skal kappe forbindelsen til resten af verden, og populære tjenester som Google, Hotmail og Yahoo skal erstattes med nationale statsejede alternativer som Iran Mail og Iran Search Engine.
Dermed har myndighederne den fulde kontrol over alt indhold på netværket og kan til enhver tid fjerne uønskede sider og slukke helt for kommunikationen om nødvendigt. Det er også slut med anonymiteten. For at få en konto hos Iran Mail skal man registrere sig med fuldt navn og adresse.
"I de seneste dage er alle offentlige myndigheder og kontorer ... blevet forbundet med det nationale informations netværk," siger landets teknologi-minister Ali Hakim-Javadi til nyhedsbureauet Mehr.
Det iranske erhvervsministerium fortalte sidste år, at det nationale intranet helt skal afløse internettet i Iran. Banker, myndigheder og store virksomheder skal dog fortsat have adgang til det normale internet. Men almindelige borgere må altså nøjes med at surfe i det nationale net.
Der er også meldinger om, at Iran vil udvikle sit eget operativsystem som alternativ til Windows. Dette er dog ikke blevet officielt bekræftet.
Iran er allerede et af de lande i verden med den mest omfattende netcensur. Hele landets internet-trafik ledes gennem nogle få udbydere, som styres af det statslige Telecommunication Company of Iran (TCI).
Ifølge tal fra den internationale teleunion (ITU) er 11 ud af 100 iranere på nettet. Selv landets præsident har sin egen blog. Men regimet frygter, at nettet bliver brugt til at importere vestlige værdier.
Andre lande har også forsøgt at bygge deres egne nationale intranet. Burma har oprettet lokale alternativer til populære tjenester som f.eks. Ymail, der er en kopi af Gmail. Cuba har også to systemer; ét net der er forbundet til omverdenen for regeringsfolk og turister, og et lukket og overvåget netværk for offentligheden.
Senest har Hviderusland vedtaget en ny lov, som forbyder landets borgere at surfe på udenlandske websteder.
Iran bruger ikke kun teknologien til at holde styr på sine egne borgere. Iranerne hævder også, at man er i stand til at gennemføre cyberkrig mod andre lande. For nogle måneder siden fik Iran fat i en avanceret amerikansk militærdrone - angiveligt ved at hacke GPS-signalet.
Men Iran er nu ikke skyld i alt det, som landet bliver beskyldt for - som da Google-chef Eric Schmidt ved en fejl kom til at hævde, at Iran havde kapret den danske internet-trafik.
Landet har også selv været målet for cyberangreb. Det menes, at Stuxnet-ormen var programmeret for at ramme det iranske atomprogram. Iran har brugt Stuxnet som en begrundelse for, at man er nødt til at "bygge en mur" rundt om sit eget nationale internet for at beskytte sig. Men måske skal muren holde folk inde - og ikke ude.
