I de sidste år er der udviklet mange nye intelligente produkter inden for det felt, der også kaldes for velfærdsteknologi. Det er blandt andet automatiske døråbnere, falddetektorer, intelligente blodtryksmålere, medicineringssystemer og blodsukkeralarmer. De skal gøre hverdagen lettere for ældre og deres plejepersonale, men der mangler fælles standarder for kommunikation mellem enhederne.
Nu skal en dansk forskergruppe udvikle en fælleseuropæisk, digital infrastruktur til ældreplejen. Den skal sørge for, at de mange apparater i ældreplejen kan snakke sammen.
"I de seneste år er der sket et boom inden for udviklingen af telemedicinske løsninger, der skal gøre den enkelte borger mere selvhjulpen. Disse løsninger er helt nødvendige elementer i en teknologibaseret omsorgs- og plejesektor. Men på nuværende tidspunkt ligner det mest et uoverskueligt miks af apparater og styresystemer, som hverken den ældre eller plejepersonalet har nogen chance for at håndtere," siger Stefan Wagner, der er ingeniør og lektor ved Aarhus Universitet.
Han er leder af forskergruppen, der vil sørge for, at de elektroniske hjælpemidler kan kommunikere på tværs af systemer og udbydere.
Der skal også udvikles en form for App Store, der minder om Apples kendte butik for applikationer, musik og film.
"Vi er snart klar med en slags virtuel markedsplads, hvor virksomheder fremover kan udbyde applikationer til deres telemedicinske produkter efter en fælles standard," siger Stefan Wagner.
Den demografiske udvikling med en voksende ældrebefolkning betyder, at de europæiske lande står over for en gennemgribende fornyelse af sundheds- og plejesektoren i de kommende år.
Problemet er i dag, at alle velfærdsteknologiske apparater kører på hvert sit specialdesignede system. EKG-måleren, blodtryksmåleren og den intelligente pilleautomat taler altså ikke sammen og sender helt ukoordineret data til plejepersonalet eller lægen. Han eller hun sidder på kontoret og skal håndtere patientinformationerne i lige så mange forskellige computerprogrammer.
"Vi har nået et punkt, hvor vi ikke længere er i stand til at udnytte det fulde potentiale af de eksisterende velfærds-teknologier, fordi det simpelt hen er for bøvlet. Hvis vi skal videre, må vi først gøre det væsentligt mere simpelt og effektivt at være bruger," siger Morten Mathiesen, som er projektleder og partner i virksomheden Sekoia.
Der kan være mellem tre og ti forskellige velfærdsteknologiske apparater i en almindelig plejebolig, og det antal forventes at stige i de kommende år.
Den første prototype på et system, der kan samle applikationerne til apparaterne i en ældrebolig, er allerede klar. I praksis kræver CareStore systemet kun, at man installerer en touchskærm med indbygget computer i den enkelte bolig. Herefter genkender og installerer den automatisk de forskellige apparater og kobler udstyret til den person, som bor der.
