Artikel top billede

Venstre siger nej til e-valg - regeringsforslag falder

Venstre stemmer nej til e-valg, og dermed ser regeringens lovforslag ud til at falde. Se her, hvorfor Venstre ikke vil være med.

Venstre har besluttet at stemme nej til regeringens forslag om at påbegynde forsøg med e-valg.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Venstres beslutning betyder ifølge meddelelsen, at regeringen kommer i mindretal på sit eget forslag, idet Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Konservative også er imod forslaget. 

"Venstre vil ikke være med til at underminere tilliden til valghandlingen. Vores demokrati er alt for vigtigt til, at vi skal foretage eksperimenter med det for at afprøve en ny teknologi. E-valg er på nuværende tidspunkt ikke sikkert nok til, at det skal indføres i Danmark," udtaler Venstres it-ordfører Michael Aastrup-Jensen.

Venstre oplyser videre, at det "ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet anslås det at koste fra 250.000 kroner og til over en million kroner at indføre e-valg per valgsted."

Problemet findes ikke

"Regeringen vil bruge et trecifret millionbeløb på at løse et problem, som ikke findes. Hvad er der egentligt i vejen med den måde, vi afholder valg på i dag? Det er der ingen fra regeringspartierne, der har kunnet forklare. Til gengæld har IT-eksperter stået i kø for at påpege problemerne med e-valg," udtaler Michael Aastrup-Jensen.

Dermed har ordføreren ændret holdning siden 2009, hvor han udtalte, at han var "totalt pro" e-valg. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Vidt forskellige høringssvar

Debatten om e-valg har kørt igennem længere tid.

Blandt andet har flere høringssvar om lovforslaget været kritiske, men visse forskere har dog også været positive over for forsøg med e-valg i Danmark.

Det gælder blandt andet forskere i DemTech, der igennem flere år har beskæftiget sig med emnet.

Af Demtechs høringssvar, fremgår det blandt andet, at forskerne i DemTech er "meget positive overfor, at der åbnes mulighed for at gøre danske erfaringer med digitalisering af stemmeafgivelse og optælling."

Demtech anbefalede dog, at det foreliggende lovforslag skulle justeres.

"Klogt og klart"

Hos DIKU, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, har man også afgivet et høringssvar:

"Sammenfattende finder vi udkastet til lovforslag både klogt og klart," sluttes høringssvaret.

Imidlertid har blandt andet Statskundskab på Københavns Universitet og Aarhus Universitet været kritiske over for lovforslaget.

Læs mere om høringssvarene her.

Af Venstre afvisning af lovforslaget henvises til økonomien. I den forbindelse har Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær netop fået et svar fra Margrethe Vestager.

Vestager: Økonomi ved forsøg med e-valg

Herunder findes spørgsmålet til Margrete Vestager om økonomi - og hendes svar.

--
Folketingets Kommunaludvalg har d. 8. februar 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 12 (L 132) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Spørgsmål nr. 12:
"Vil ministeren oplyse, hvad omkostningerne forventes at blive for drift og vedligehol-delse af valgmaskinerne pr. år ved e-valg?"

Svar:
I lovforslagets bemærkninger afsnit 6 om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige er bl.a. anført følgende om kommunernes omkostninger:

"Omkostningerne ved digital stemmeafgivning og stemmeoptælling består blandt andet i udgifter til anskaffelse af et digitalt stemmeafgivnings og/eller optællingssystem samt det fornødne antal digitale stemmemaskiner og optællingsudstyr. Endvidere vil der være løbende udgifter til uddannelse af valgmedarbejdere, drift og vedligeholdelse af de nævnte systemer og maskiner samt ved hver afstemning udgifter til konsulentbistand til at klargøre maskinerne og overvåge maskinerne under afvikling af valget. Endelig vil kommunen skulle afholde udgifter til revision af de valg og folkeafstemninger, hvor de anvender digital stemmeafgivning og/eller stemmeoptælling. [...]"

I Økonomi- og Indenrigsministeriets høringsnotat over lovforslaget (L 132 - bilag 1), afsnit 5 om de økonomiske konsekvenser, er bl.a. anført følgende:

"Ministeriet afholdt i august-september 2012 en teknisk dialog med 7 udvalgte primært udenlandske leverandører af digitale stemmeafgivnings- og stemmeoptællingssystemer, bl.a. med det formål at opnå et klarere billede af de økonomiske konsekvenser ved at anvende digital stemmeafgivning og digital stemmeoptælling.

De udvalgte leverandører blev derfor bl.a. anmodet om at levere et estimat over de økono-miske konsekvenser, men de afgivne oplysninger var mestendels meget vage og begrænset af en række forbehold for de nærmere krav, antallet af stemmemaskiner osv. Det har derfor alene været muligt for ministeriet at give kommunerne et mere overordnet bud på de økonomiske konsekvenser. Disse vil dog for en væsentlig dels vedkommende blive nærmere afklaret allerede under udbudsprocessen, hvor budgiverne vil have den nødvendige information til rådighed om bl.a. de nærmere krav til systemet, der vil give leverandørerne et mere præcist grundlag at beregne deres pris ud fra. Endvidere forventes der på baggrund af udmeldingerne fra kommunerne i første omgang alene at blive tale om en meget begrænset afprøvning af det valgte system på enkelte afstemningssteder i en håndfuld kommuner.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at et af formålene med de første begrænsede forsøg med digital stemmeafgivning og/eller stemmeoptælling bl.a. er at få et bedre billede af økonomien og særligt om de merudgifter, som mange forventer et digitalt stemmeafgivningssystem og/eller digitalt stemmeoptællingssystem vil indebære i forhold til det nuværende papirbaserede system. Disse erfaringer forventes at tilvejebringe et bedre grundlag for at vurdere, om de økonomiske omkostninger står mål med de fordele, man forventer systemet vil indebære, og kan således understøtte kommunernes videre beslutningsproces om, hvorvidt de ønsker at foretage mere omfattende og langsigtede investeringer i den pågældende teknologi."

Ministeriet har i samarbejde med de kommuner, der deltog i ministeriets tekniske dia-log med 7 leverandører, på grundlag af nogle meget overordnede og forbeholdne bud fra leverandørerne og på et meget foreløbigt grundlag beregnet et muligt udgiftsniveau

De samlede prisoverslag omfatter udgifter til:
• hardware (alt afhængigt af løsningen indbefatter det optiske stemmeseddel-scannere eller stemmemaskiner, digitale stemmekasser med optællerfunktion, tokens og øvrig hardware),
• software,
• teknisk support på valgdagen,
• uddannelse af valgmedarbejdere,
• projektledelse og implementering,
• vælgerinformation,
• uvildig kontrol af udstyr og revision,
• evaluering

Udgifterne til navnlig teknisk support, uddannelse, projektledelse og implementering, vælgerinformation, kontrol og revision, samt evaluering af forsøg er skønsmæssigt opgjort, idet det bemærkes, at udgiftsniveauet for en sikkerheds skyld er skønnet højt.

A. Afstemningssted med 2.500 vælgere

Den samlede udgift indbefattende de ovenfor nævnte elementer vil afhængigt af den valgte løsning, teknologisk set-up m.v. skønsmæssigt ligge mellem kr. 250.000-450.000 for et pilotforsøg på et afstemningssted med 2.500 vælgere.

B. Afstemningssted med 5.000 vælgere

Den samlede udgift indbefattende de ovenfor nævnte elementer vil afhængigt af den valgte løsning, teknologisk set-up m.v. skønsmæssigt ligge mellem kr. 350.000 - 750.000 for et pilotforsøg på et afstemningssted med 5.000 vælgere.

C. Afstemningssted med 10.000 vælgere

Den samlede udgift indbefattende de ovenfor nævnte elementer vil afhængigt af den valgte løsning, teknologisk set-up m.v. skønsmæssigt ligge mellem kr. 550.000 - 1,1 mio. for et pilotforsøg på et afstemningssted med 10.000 vælgere

Behovet for valgmedarbejdere (valgstyrere, tilforordnede vælgere og kommunalt ad-ministrativt personale) på afstemningsstederne skønnes at være uændret i løbet af valgdagen og ved stemmeoptællingen under pilotforsøgene med e-valg.

Det bemærkes, at udgifter til drift og vedligeholdelse ikke er medregnet i ovennævnte meget foreløbige prisoverslag.

De ovenfor angivne prisoverslag er efter ministeriets vurdering ikke tilstrækkeligt un-derbyggede og præcise, og de er derfor ikke medtaget i lovforslaget eller i høringsnotatet.

Jeg ser derfor frem til at kunne give kommunerne og offentligheden et bedre bud på de økonomiske konsekvenser, dels når udbuddet er gennemført og vi kender leveran-dørernes prissætning, dels på grundlag af evalueringen af de første begrænsede forsøg med e-valg.

Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
--

NB. Journalister til denne artikel har skrevet følgende blogindlæg om sagen:

En flaske rødvin og afgørelsen om e-valg

Her er sandheden om danske e-valg

Derfor skal vi (selvfølgelig) have e-valg

År 2009: Vesntre stemmer ja til digitale valg

Mormor om e-valg: Nederlag truer magtfuld minister?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk it-sikkerhedsdag – Identificer, beskyt og forsvar

Trusselsbilledet er rødglødende og it-sikkerhedslandskabet har aldrig været mere anspændt end nu. Flere organisationer end nogensinde før bliver som følge udsat for cyber-angreb, der er udført af professionelle og målrettede hackere Vi tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

23. august 2022 | Læs mere


Strategisk it-sikkerhedsdag – Identificer, beskyt og forsvar

Trusselsbilledet er rødglødende og it-sikkerhedslandskabet har aldrig været mere anspændt end nu. Flere organisationer end nogensinde før bliver som følge udsat for cyber-angreb, der er udført af professionelle og målrettede hackere Vi tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

25. august 2022 | Læs mere


CIO Trends 2022: Sådan ser opgavelisten ud hos Danmarks bedste CIOs

En hurtig og strategisk fokuseret implementering af nye teknologier er i disse år med til at sikre konkurrencekraften hos de bedste digitale vindere. Det sætter vi fokus på med konferencen CIO Trends 2022, hvor du blandt andet kan blive inspireret af en række danske topfolk inden for digitalisering og it-ledelse.

30. august 2022 | Læs mere






CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital