Forhandler måtte fyre og hyre: Omstilling reducerede overskud

Omstilling til cloud betød færre logistik-folk og flere teknikere, hvis de forhandler skulle beholde de sorte tal på bundlinien.

Artikel top billede

Med et overskud på 2,7 millioner kroner før skat insisterer Motus-direktør Ulrik Helio på, at 2012 var et godt år for storage-forhandleren.

Alligevel erkender han, at 2012 slet ikke gik, som han forventede.  I foråret sidste år bebudede Ulrik Helio nemlig optimistisk, at overskuddet for 2012 ville nå op på omkring ni millioner kroner.

"2,7 millioner kroner er stadigvæk et solidt overskud, som jeg er tilfreds med" siger Ulrik Helio og uddyber:

"Men hvis vi skal være ærlige, så solgte vi for lidt, og det vi solgte var for dyrt at levere. Det nytter ikke kun at se på omsætning, hvis dækningsgraden ikke er konstant."

Og det var den ikke. Ulrik Helio fortæller, at der er store forskelle på forholdet mellem personaleomkostninger og indtjening fra 2011 til 2012. I 2011 tjente Motus 2.500 kroner for hver 1000 lønkroner. I 2012 faldt det tal til 1.600 kroner i indtjening for hver 1000 lønkroner.

"Mit ansvar er at tjene penge. Derfor har vi været ude i en øvelse, hvor vi fokuserer på at sælge ydelser på områder, hvor vi differentierer os i markedet," siger Ulrik Helio.

Derfor har Motus været ude i en omstilling af forretningen, hvor forhandleren også har skiftet ud blandt medarbejderne. Det har været de logistisk-orienterede salgsmedarbejdere, der er blevet siet fra, fortæller Ulrik Helio.

"Det vi har brug for nu er mere teknisk orienteret personel, og folk, der kan administrere en ydelsesforretning, der er baseret på abonnement. Vi har foretaget et væsentlig skift over mod mere tekniske ressourcer," siger Ulrik Helio.

Det handler om at Motus har skiftet profil over mod mere drift og salg af cloudbaserede ydelser. Også Big Data fylder mere på Motus palette nu end tidligere.

"Vi har valgt at fokusere endnu mere på drift og vores onlineservices, som primært er backup," siger Ulrik Helio.

Den ny strategi har ifølge Ulrik Helio allerede givet bonus. Han regner derfor med at selskabet kommer ud med et overskud på mellem 6 og 6,5 millioner kroner i 2013.

"På de første tre og en halv måned har vi allerede fået et overskud på 1,7 millioner kroner, så vi er på track," konstaterer han.

Læs mere:

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S