Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Ny aftale sikrer danske telekunder langt bedre brugeroplevelse

3G-kunderne hos Telia og Telenor får markant bedre brugeroplevelse, når de to teleselskaber åbner deres første fælles 3G-netværk. Se her, hvad du kan forvente.

Natten til tirsdag i næste uge åbner Telia og Telenor for første gang for teleselskabernes fælles 3G-netværk. 

Åbningen af det fælles 3G-netværk foregår i et udvalgt område i Aalborg centrum, hvor eksempelvis Telenor går fra 15 3G-sites til 28, hvilket alt andet lige skulle sikre en bedre dækning og højere kapacitet for selskabernes kunder.

Ifølge Telenor Networks afdelingschef, Ole Hauris Sørensen, betyder den oprustning bedre tale-kvalitet, hurtigere datadownloads og generelt en bedre kundeoplevelse, især når det kommer til indendørsdækningen.

"Vi kommer tæt på en fordobling af indendørsdækningen, og det vil også være tilfældet i andre storbyer. Der kan dog være mindre forskelle på opgraderingen fra by til by alt afhængig af, hvordan dækningen allerede er i dag," siger Ole Hauris Sørensen til Computerworld.

Har sovepose med til åbning

Telenor hoppede på Telias 4G-netværk i april, og mandag bliver altså startskuddet for de nordiske telegiganters fælles 3G-netværk. 

Ole Hauris Sørensen fortæller, at han selv møder op til startskuddet i den nordjyske hovedstad med en sovepose under armen.

"Jeg vil jo gerne have hele oplevelsen med," lyder det fra Telenor-chefen.

Han kan dog også kan forvente at skulle holde et mere eller mindre vågent øje med netværket i døgndrift ved åbningen.

"Vi har forberedt det fælles 3G-netværk i et års tid, og vi har løbende testet netværket, uden at kunderne er blevet adviseret. Så vi er ret sikre på, at vi undgår de helt store katastrofer," fortsætter han.

Sådan åbner netværket

Det første skridt i processen er, at Telenor og Telia smeder sine netværk sammen på software-niveau med ny, fælles netværkskode.

Dernæst kører teknikere rundt og kontrollerer fællessignalet ved flere forskellige master i Aalborg for at sikre sig, at signalerne bliver udsendt efter planen.

På baggrund af performancetallene vil Telenor og Telia optimere og finjustere antennerne natten til tirsdag, hvor kunderne begynder at hoppe på det fælles netværk.

"Selvom Aalborg er det første sted i landet, hvor vi lancerer vores fælles 3G-netværk, så betragter jeg det ikke som en generalprøve. Vi har lagt flere tusinde timer i netværket, og derfor anser jeg Aalborg som den første af mange premierer," lyder det fra Ole Hauris Sørensen.

Efter Aalborg vil det fælles netværk blive rullet til både byer og landdistrikter i hele Danmark i det kommende år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere