Dansk pc-salg rasler ned: Her er den store taber

Nedsmeltningen på det danske pc-marked er næsten total, viser nye tal fra IDC. Især ét mærke er hårdt ramt.

Artikel top billede

Salget af computere fortsætter med at rasle ned.

Ifølge foreløbige tal fra IDC faldt antallet af solgte pc'er i årets tredje kvartal med hele 17 procent sammenlignet med samme kvartal året før, hvor niveauet i forvejen lå lavt. I alt er der de seneste tre måneder solgt 294.700 bærbare og stationære computere i Danmark.

Nedturen rammer bredt i markedet, hvor både de private forbrugere og virksomheder er meget tilbageholdende med at investere i nyt udstyr.

På consumer-markedet er det ifølge senioranalytiker i IDC Anders Elbak konkurrencen fra tablets, der trækker pc-salget ned, mens erhvervskunderne stadig bare er tilbageholdende med at udskifte deres pc'er.

"Det er det samme billede, som vi har set i tidligere kvartaler, hvor særlig privatmarkedet er ramt af kannibalisering fra tablets. Mange har tre eller fire pc'er kørende derhjemme og vælger derfor at supplere maskinparken med en tablet fremfor at købe en traditionel pc," siger Anders Elbak.

Heller ikke på erhvervsmarkedet er der meget, der trækker salget op. Mange virksomheder valgte efter finanskrisen at lade deres ældre pc'er køre et år eller to længere end normalt.

"Det der med at udskifte pc'er hvert andet eller tredje år har ændret sig efter finanskrisen, så levetiden for en pc er blevet forlænget. Det er et mønster, der tilsyneladende har bidt sig fast," siger Anders Elbak.

De danske tal flugter med en ny prognose fra analysefirmaet Gartner, som spår, at det globale pc-salg i 2013 vil falde med otte procent.

Pc-leverancer - Danmark - 3. kvartal 2013

 Antal 
Stationære80.400-10 %
Bærbare214.300-19 %
Consumer141.700-16 %
Erhverv152.900-17 %

Kilde: IDC

Her er vinderne og taberne

Der er dog stor forskel på, hvordan de enkelte pc-mærker klarer sig igennem krisen. Lenovo har tilsyneladende nu endegyldigt overtaget positionen som den største producent på det danske marked efter HP. Men både Lenovo og HP vinder trods faldende salg markedsandele med henholdsvis 26,5 og 21,0 procent af det danske pc-marked.

På tredjepladsen holder også Apple skindet på næsen med et fald på 11 procent - en tilbagegang, som dog er lavere end det samlede fald i markedet.

Kvartalets højdespringer er Dell, som med en salgsfremgang på hele 30 procent overhaler den store taber Acer, som mister 30 procent af sit salg.

Men ifølge Acers danske landechef Niels Bjørling skyldes tilbagegangen, at Acers fabrikker har haft svært ved at følge med efterspørgslen.

"Vi har været ramt af, at vi i september har haft nogle kapacitetsproblemer, så vi ikke kunne producere de ordrer vi havde i bøgerne. Så vi har desværre haft en masse salg, der røg ind i oktober. Men havde vi produceret det, vi havde i ordrebøgerne, havde vi faktisk haft en vækst på mere end syv procent. Så vi ser frem til, at vores fjerde kvartal bliver væsentligt stærkere, når vi kommer dertil," lyder det fra Acers landechef.

ProducentMarkedsandelAntal 
 Lenovo 26,5 % 78.200 -8 %
 HP 21,0 % 61.900 -8 %
 Apple 11,9 % 35.100 -11 %
 Dell 10,4 % 30.600 +30 %
 Acer 9,9 % 29.300 -30 %
 Andre 20,2 % 59.500 

Læs også:

Her er taberne på det danske pc-marked

Peter Kristensen: Derfor valgte jeg at gå fra Acer

Mere om samme emne

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2025

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

    4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job