Danskerne og amerikanerne må være de to dovneste folkefærd i hele verden.
Vore to nationer bør forenes hvert år den 4. juli ved Rebild og sammen lytte til gruppen Laid Back - eller bare høre D-A-D spille Sleeping My Day Away.
Thi jeg kender da ingen andre lande, hvor "performancekultur" og evig hakken på medarbejderne med alskens hokuspokusværktøjer og -analyser er så udbredt.
OK, hokuspokusværktøjer a la Enneagrammer bruges kun i Danmark. Dén hopper de trods alt ikke på andre steder, selv ikke i USA.
Måske de bruger et værktøj baseret på De 10 Bud i stedet for Enneagrammets Syv Dødssynder? Det giver lige så stor mening og er lidt tættere på vores kultur end Islamisk Mystik (Sufisme), som Enneagrammer stammer fra.
En anden forskel er, at Danmark er det ENESTE land, der snakker om "stress". Nabolandene gør det ikke. Amerikanerne gør det ikke.
Man kender da godt begrebet, men kun i dets egentlige betydning, dvs. når et menneske har rigtig stress (højt niveau af kortisol og så videre), ikke når det har fået to opgaver på samme tid OG skal hente unger i børnehaven inden klokken 15 for ikke at ligne en dårlig forælder.
Underligt med al den stress, når vi både er toplykkelige, arbejder meget lidt, er temmelig syge og holder mere fri end andre, ikke?
"Kan det give folk i de store bikse et los bagi, lidt ligesom når man bruger el-stave på grise, så de liiiige opper sig?"
Stack rating - det mest modbydelige
Men tilbage til performancekulturen. I dens mest modbydelige og rendyrkede form kaldes den "stack rating". Andre steder nævner HR-dimserne ud af mundvigen, at bedømmelserne af dine slaver i afdelingen "selvfølgelig skal være normalfordelt". Men de mener stack rating.
Der er tale om en fantastisk, naturligvis ubevist, teori om, at ud af 10 slaver skal de to af dem have "under middel", to skal have "over middel" og seks skal være vandgrøden i midten.
De to undermålere skal så på et tre-måneders forbedringsprogram, mens de to overliggeroverspringere skal have noget ekstra.
Det har kvalt Microsoft
Dette har kvalt Microsoft (find selv diverse artikler om det på Indernettet, søg f.eks. på "stack rating microsoft forbes"), og derfor har man nu afskaffet det (søg på "stack rating microsoft") i et forsøg på at få kreativitet og stræbsomhed tilbage i biksen.
Man opdagede blandt andet, at folk ikke hjalp hinanden internt, og at to gode folk ikke gad være i samme gruppe.
IBM (inklusiv i Danmark) indførte det for en håndfuld år siden, hvilket gav lidt mumlen i krogene, da 10 højtydende mennesker alligevel skulle normalfordeles. Dette forekom ikke alle lige retfærdigt, endsige indbydende til at gøre en ekstra indsats.
Specielt ham, der havde nået alle mål og været myreflittig og på alle måder var fantastisk, og som kom på et forbedringsprogram, var lidt knotten.
Men nogen SKAL jo for søren være under middel. Folk vænner sig også hurtigt til det. Faktum!
KMD indførte det for et par år siden - måske fordi de nye ejere var amerikanere, måske fordi en del af KMD's topposter pludselig blev besat af folk fra IBM Danmark.
Danske Banks IT har indført det.
Efterhånden som amerikanske virksomheder fatter, hvor ødelæggende det er, indfører danske storbikse det, gerne med støtte fra HR (de er jo altid med på noget nyt og mærkeligt).
Hvor er strejkerne?
Men hvorfor?
Er der tale om desperation, fordi vores produktivitet har stået stille siden 1995?
Er det et forsøg på omgåelse af de forhold, som summen af lovgivning, fagforeninger, tillidsrepræsentanter, psykiske arbejdstilsyn, automatudskrivning af langtidssygemeldinger ved nævnelse af ordet "stress" og APV'er lægger hen over mulighederne for at agere som leder i danske bikse?
Kan det give folk i de store bikse et los bagi, lidt ligesom når man bruger el-stave på grise, så de liiiige opper sig, laver lidt ekstra, er lidt mindre syge og henter lille Gygy klokken 16 nogle af dagene?
All of the above?
Er det bare for at prøve noget nyt, for sjov?
Jeg ved det ikke.
Jeg ved bare, at performancekultur er en komplet rædselsvækkende, umenneskelig ting, som vi alle (og da specielt menneskeelskerne i fagforeningerne, de politiske partier, Arbejdstilsynet og HR-afdelingerne) burde arrangere strejker imod og boykotter af.
Skam få dem, der indfører det. De svælger derved i såvel dødssynder som bibelske forbud.
Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Fair & Square.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
