Om en uge kommer den allersidste sikkerhedsopdatering til det 13 år gamle Windows XP-styresystem.
Derefter er de millionvis af XP-brugere i verden og hundredetusindvis i Danmark på egen hånd.
Hvis du sidder med en Windows XP-maskine, er der ud over opgraderinger til nyere Microsoft-styresystemer som Windows 7 og 8 også muligheden for at kaste dig over diverse open source Linux-distributioner.
For her er der ifølge Keld Simonsen,formand for Klid, en forening for professionelle Linux-interessenter i Danmark, rigtig mange fordele.
"For det første er systemerne gratis, de er nemmere at vedligeholde og ved opdateringer kan du opdatere alle programmer på én gang frem hver applikation hver for sig," forklarer Keld Simonsen.
Ingen kigger med
Han påpeger desuden, at der i open source-software sjældent er bagdøre til efterretningstjenester som amerikanske NSA.
Det skyldes, at den åbne kildekode i løbet af sin levetid har mange øjne på sig, og det derfor er svært at skjule en bagdør i koden.
Til sidst er der den store fordel, at der følger en masse programmel med, når man installerer en Linux-distribution, hvilket blandt andet tæller en kontorpakke (LibreOffice), browser (Firefox) og ofte brugte programmer som en PDF-reader.
De syv alternativer
Computerworld har bedt Keld Simonsen om at udpege en god håndfuld Linux-distributioner, som vil være fuldfede alternativer til Windows XP.
I første omgang udelader han en af de mest populære open source-operativsystemer, Ubuntu, hvilket skyldes de seneste versioner, som han ikke er helt tilfreds med.
"Brugergrænsefladen er blevet meget mobil-agtig. Derfor vil jeg heller ikke umiddelbart anbefale det til Windows XP-brugerne, som er vant til at arbejde med en start-knap og en menu", forklarer han.
Her er de seks Windows XP-alternativer
Samtidig fremhæver Keld Simonsen, at det første bud på listen, Linux Mint, bygger på Ubuntu, og den er forbedret med en række drivere til blandt andet video og trådløst net.
Han siger, at hvis man har én gigabyte RAM på sin Windows XP-maskine eller mere (kan kontrolleres ved at klikke på Start - Min computer/denne computer - Egenskaber - Hardware) kan man sagtens køre med de nyeste udgaver af Linux-distributionerne.
Forslagene fra Keld Simonsen lyder her på Linux Mint, Opensuse og PCLinuxOS, som han anbefaler bliver installeret i en 32-bit version.
Hvis man derimod kun har 512 megabyte RAM på maskinen, lyder rådet igen på Linux Mint i Xfce-miljøet, Zorin OS samt Lubuntu, PCLinuxOS og Rosa - alle i LXDE-skrivebordsmiljøet.
Drivere følger med
Keld Simonsen lover, at arbejdet i et Linux-miljø er noget nemmere end for et årti siden, hvor man kunne risikere at skulle kode en printdriver, hvis man ønskede sine skriftlige guldkorn printet ud.
"Drivere bliver i langt de fleste tilfælde præinstalleret på maskinen med styresystemet, og hvis det ikke sker, kan man jo bruge den hjemmeside, der hedder g-o-o-g-l-e-dot-d-k," fortæller Keld Simonsen.
Han forklarer, at det i de fleste tilfælde ikke er nødvendigt at gå ud på nettet for at hente drivere, selvom han selv for to års tid siden skulle hente en lettere eksotisk tv-driver.
"Det betød, at jeg måtte modificere Linux-kernen lidt, men det skal almindelige mennesker jo ikke i gang med," lyder det fra Keld Simonsen.
Hvis man henter en Linux-distribution og savner Windows-udseendet alt for meget, er det muligt at køre med virtuelle Windows-miljøer, hvor Keld Simonsen anbefaler Windows-emulatoren Wine, som allerede findes i Linux's pakkehåndtering.
Såfremt du kaster dig ud i at prøve Linux, kan du hente hjælp på brugerfora som Linuxin.dk og Klid.dk.
Hvis du har erfaring med Linux-installationer og -brug, er du meget velkommen til at byde ind med brugbare sites i kommentarfeltet under denne artikel.
Læs også:
Her er de 10 mest populære Linux-udgaver
Derfor kan firmware være en tikkende bombe for dig
Magtskifte: Dette styresystem har erobret tronen fra Windows
