Test: Sådan er den nye iPad Air 2

Efter to ugers brug af Apples iPad Air 2 står det klart, at det er den bedste iPad nogensinde, men der er heller ikke sket særlig meget andet under solen.

Artikel top billede

Apples iPad er stadig den mest populære tablet på markedet. Det californiske firma har solgt over 237 millioner iPads igennem tiderne, og iPad'en har solgt hurtigere end de ellers populære iPhones.

Det er forståeligt nok, for er du ikke platforms-evangelist og sværger til Android eller de nye Windows-tablets, så er iPad Air 2 dén tablet, som du skal vælge. Ejer du dog allerede en iPad Air, så er der ingen grund til at opgradere til Air 2, for nyhederne i den nye model kan næsten listes op på én hånd.

Men det er stadig den bedste iPad til dato.

Design: tyndere end aldrig før

Designet af Air 2 kommer fra mini-serien, som igen har fået inspirationen fra de nyere generationer af iPods. Det grålige unibody-metal slynger sig omkring iPad'en og er af den samme kvalitet, som en iPad altid har været kendt for.

Den er blevet 15 procent tyndere siden sidste års Air-model og måler nu 6,1 millimeter i tykkelsen. Det er en af de tyndeste tablets på markedet, men spørgsmålet er, om du har behov for, at den skal være så tynd.

Det tynde chassis betyder, at batteriet ikke er blevet større end sidste års model, så batterilevetiden matcher sidste års Air og iPad 3. Altså ingen forbedring.

Desuden viser Computerworlds egne statistiker, at langt de fleste af vores iPad-læsere først bruger iPad'en efter klokken 17 - altså formodentligt hjemme i sofaen - og før det er det mobilen, som bruges oftest. Hvorfor har du så brug for, at iPad'en skal være så tynd og let, når du alligevel sidder med den i skødet?

Derudover vibrerer hele bagsiden, når du spiller musik ud af iPad'ens højtalere.

Anmelderen her troede, at iPad'en var gået i stykker første gang, at der blev spillet musik.

Skærmen er af samme høje "retina-opløsning" som sidste års model, og har fået lamineret skærmen.

Det betyder, at skærmens billede ligger lige under fingerspidserne nu, i stedet for at have en millimeter glas i mellem.

Samtidig har skærmen fået ni lag antirefleks-coating, hvilket skulle resultere i 56 procent mindre refleksioner i sollys end iPad Air.

Og der er en klar forbedring i forhold til sidste års model, selvom det stadig ikke er sjovt at læse på iPad Air 2 udenfor.

iOS: Stadig samme gnidningsfrie oplevelse

iPad Air 2 kommer med den nyeste version af iOS 8, og styresystemet flyver derudaf.

Processoren er en modificeret version af A8-processoren fra iPhonen, og A8X er 40 procent hurtigere end iPad Air.

Det kan tydeligt mærkes i browseren, men i spil og programmer er der ikke den store forskel at mærke.

En anden opdatering fra sidste års model er, at der er kommet fingeraftryksscanner på tabletten.

Det fungerer hver eneste gang, modsat nogle af de andre producenter på markedet, og fungerer også i tredjeparts-apps såsom Evernote eller til at betale for apps og tjenester hos Apple.

Det er næsten skræmmende, hvor nemt det er at lave et impulskøb med sin tommeltot - specielt når Apples App store fortsat slår konkurrenterne når det kommer til programmer til tablets.

Konklusion: Skal du købe den?

iPad Air 2 er den absolut bedste iPad til dato. Masser af kraft, flot retina-skærm, en fingeraftryksscanner som virker hver eneste gang og et tyndt og let design.

Men der er ikke slet meget siden sidste års model.

Jo en stærkere processor og et tyndere design skal man da ikke kimse af, men har man allerede en af de nyere iPads, så er det ikke pengene værd at opdatere.

Opgradering værd over for en iPad 2? Ja bestemt. For en iPad 3? Måske. For en iPad Air? Nej. Det er direkte spild af penge.

Den størstes konkurrent er iPad mini (størrelsen), Nexus 9 (vægt og det rene Android), Samsung Tab S (skærmen) og måske endda Z3 (som vi endnu ikke har testet, men som skulle have et rigtigt godt batteri og vandtæt).

Med Air 2 sætter Apple sig solidt på sin vanlige trone som en af de bedste producenter af tablets, men der er ikke meget nytænkning bag Air 2.

Men det behøver man måske heller ikke når man sidder tungt på tablet-tronen?

Læs også: Test: Samsung-tablet er tynd, lækker og har en fantastisk skærm

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cornerstones

    Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

    Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job