For ikke så forfærdelig mange år siden tog man trofast af sted på jobbet i forventning om, at man rent faktisk skulle arbejde.
Man forventede at smøge ærmerne op og bestille noget.
Sådan er det ikke mere. Det er slut med at arbejde på arbejde.
Men skyd ikke skylden på dig selv og dine LinkedIn/Twitter/Facebook-opdateringer eller dine opslag på cw.dk og eb.dk.
Skyd heller ikke skylden på dine kaffe- og smøgpauser. Eller dine bordfoldkampe (med mindre du er oppe og spille 8-10 stykker om dagen).
Næh ... Vi skal helt andre steder hen.
1. Meningsløse møder
Meningsløse møder uden agenda og typisk sat i kalenderen ganske kort tid før mødetidspunktet.
Og så er det næsten altid chefen, der sætter møderne op. Det gør det jo sjældent bedre og mere produktivt.
Lad mig illustrere med en fiktiv situation.
Chefen kalder dig til et hastemøde med 15 minutters varsel en torsdag eftermiddag.
Du når lige en kaffe, tjekke LinkedIn og en til 10 på bordfodboldbordet - og så er det af sted til et 45 minutters møde, hvor Cheferhunden råber vagt i gevær og beder dig om at smide alt, hvad du har i hænderne for at prioritere anderledes.
Bum!
Tre en halv arbejdsdag spildt. Med mindre - selvfølgelig - at du er en rutineret medarbejder, der kender spillet.
For så vil du nikke til chefen - smutte ud og opdatere din FB-profil, snuppe en latte på vejen og så fortsætte, hvor du slap - og dermed kun spilde 45 minutter. Og din chef vil elske dig for din produktivitet og ihærdighed.
2. Håbløse opgaver
Hvis du nu bare kunne bestemme dine opgaver selv, så ville du ikke skulle belemres med stakkevis af håbløse intetsigende opgaver.
Men du er sjældent herre i eget hus og må derfor ofte tage til takke med åbenlys stupide opgaver udstukket af visionsløse mellemledere og andet godtfolk.
Og når du sidder på pinden, og opdragsgiveren sidder og ånder dig i nakken, bliver du nødt til i det mindste at lade som om, du arbejder på opgaverne. Velvidende at de rigtige opgaver ligger og venter på dig, når du kommer hjem.
Håbløse opgaver inkluderer dommedagsprojekter, der aldrig kommer ud over stepperne; opgaver uden mål; politiske opgaver mv.
Jeg er sikker på, at du kan fortsætte listen (med mindre du - måske med rette - finder, at det er en håbløs opgave i sig selv).
3. Kollegerne
Og så er der alle kollegerne.
Misforstå mig ikke. Det er ikke noget bedre end en hyggelig snak med kollegerne om børnenes skoleafslutning, vandskader i lejligheden, bilens nedbrud på Hillerødmotorvejen, hvordan man laver den bedste kaffe, dansk fodbolds usle markering i Europa, murens fald, det nye styresystem og så videre.
Megahyggeligt.
Bare ikke, hvis man er taget på arbejde for at arbejde.
Og i øvrigt er der også altid en af dine kollegaer, der elsker heavy metal og elsker at spille det højt for alle.
Og selvom han udmærket ved, at ingen andre bryder sig om Iron Maiden, forsøger han hver morgen at omvende folk. Og de hader det og det tager typisk det meste af en halv til en hel time at få ham til at holde op med at headbange.
Men jeg kan bare ikke lade være - som Maiden synger: "Don't waste your time always searching for those wasted years. Face up...make your stand and realise you're living in the golden years."
Det er sgu da motivation, så det banger!
Hva' så!?
Hvad gør man så, når man ikke kan arbejde på arbejde?
Softwareentreprenøren Jason Fried har beskæftiget sig med emnet i mange år (se ham på TED Talks), og han har et par råd:
Arbejd andre steder fra. Derhjemme, i toget, i kælderen, på toilettet. Alle andre steder end på arbejdet. Og det råd har jeg fulgt.
For ganske nyligt fandt jeg mig for eksempel selv siddende på Mac'en (altså burgerkæden) kl. to om natten i færd med at booke møder og udstikke opgaver til mit team.
Og det fungerede supergodt. Det skulle du prøve.
