Reportage: Jeg er ikke et modedyr. Jeg har det tøj, som jeg nu engang har, og så satser jeg på min kæreste og julegaverne, hvis jeg skal have noget nyt.
Med det udgangspunkt har min chef alligevel gjort mig til moderedaktør og sendt mig til afsløringen af en ny dametaske.
Måske meget sigende for redaktionens generelle sans for mode - eller måske chefens kulsorte humor...
Men med det nye ansvar må jeg selvfølgelig vokse med opgaven. Fluks ryger t-shirten af skuldrene og den mindst krøllede, grønne skovmandsskjorte jeg har, bliver fundet frem.
Nu er jeg klar til modeshow.
En rød løber er for mainstream
Jeg er der nogle minutter før dørene bliver åbnet, og jeg bruger tiden i den nærmeste baggård på at skifte fra cykeltøj til skjorte.
Aftenens event er en gadget-clutch.
Meget andet er ikke blevet oplyst på forhånd.
Jeg svæver altså i et limbo af uvished forud for den store afsløring som finder sted nær Kongens Have i indre København: Hvilke overraskelser byder tasken på, hvad kan den, hvor mange kabler, stik og dimser vil håndtasken gemme på?
Blok i hånden, kamera på skulderen og ind gennem gadeporten til eventet.
Indgangen er oplyst af lange rækker med lilla lys, der matcher den lilla løber, som jeg går på.
Lilla, får jeg senere at vide, fordi alle nu til dags har en rød løber. Røde løbere er altså passé, hvem skulle have troet det.
Jeg går forbi et guldskilt som proklamerer, at denne bygning også huser Radikal Ungdoms lokaler og videre op af de brede trapper, nyder væggene beklædt med krummelurer og brune ornamenterede tapeter.
Bygningen er tydeligvis et levn fra en dekadent tid, hvor omgivelser gav status og status var alt. En velvalgt scene for et modeshow.
Tasken er i sort læder
For enden af trappen vælger jeg første dør på venstre hånd.
Her er tændt op i pejsen og Christiane Vejlø, som har designet tasken, går rundt blandt de fremmødte. Alle lader til at kende hende varmt og personligt.
Og jeg lader til at være voldsomt under-dressed.
Jeg fanger en af de levende kvindelige modeller, som vimser omkring med tasken, skærer ind til benet: Hvad kan den?
Den er i sort læder, er lidt mindre i omkreds end et stykke A4-papir og så er der mange rum. Rigtig mange små rum, og som en kvinde fortæller mig senere på aftenen, så stiller det høje krav til brugeren:
"Den er smart, men man skal være et struktureret menneske for at bruge den. I praksis vil alt nok ende med at rode rundt i det store rum for mig."
Designet har manglet på markedet
Foruden de mange intimiderende små rum, så består gadget-delen dels i designet, hvor der er gjort plads til smartphones, som er bredere end de facto-standarden, iPhone-størrelse, der er plads til en 10 tommer tablet og udstyrsmæssigt følger der til tasken en særligt designet 3.000 mAh powerbank med.
Endnu et oprør mod iPhonen er, at powerbanken kommer med et micro-usb ladekabel. Her er altså ingen særbehandling til Apples lightning-standard.
Tech-delen af tasken er altså, at der er små rum til gadgets og et ekstra batteri. Jeg havde forventet noget mere teknisk, men måske er det her nok.
Mens jeg snakker med modellen om tasker og batterier, kommer designeren forbi, og hun forklarer mig, hvorfor den her taske er så speciel.
"Det er flere år siden, at jeg fik ideen og selv ikke i den mellemliggende tid er der kommet nogen dametasker på markedet, som rammer både et feminint look og mit store behov for tech-grej," siger Christiane Vejlø.
"Jeg manglede en taske, som ikke vakte opsigt, og som passede til jakkesæt såvel som jeans. Det gør den her."
Tasken er praktisk - men er den pæn
Er den så pæn?
Min nye titel af moderedaktør til trods, så er jeg på dybt vand. Jeg vælger derfor at søge hjælp hos nogle af de rigtig mange unge, kvindelige bloggere, som også er mødt op.
Jeg lægger dog først vejen forbi kagebordet og baren og får aftenens første Dark and Stormy romdrink.
Jeg er nu gået after-hours på arbejdsdagen.
DJ Rosa Lux spiller op, og i den dæmpede belysning føles det lige pludselig ikke som en onsdag aften - og slet ikke som et normalt tech-pressemøde.
Til tonerne af "Det er noget tosser gør" fra Ormen og Alberte, går jeg over til sofaen i den anden side af rummet og afbryder to piger, som sidder fordybet i snak, med spørgsmålet: Er den pæn?
"Det er en meget fed taske. Det er så fedt, at her endelig er en taske, som tager højde for teknologi. Der er mange tasker med små rum, men ikke nogen, som passer til moderne smartphones," siger Sonja.
"Og batteriet har jeg virkelig manglet mange gange."
Samme melding kommer fra den næste kvinde, jeg søger hjælp hos.
"Den er fed, flot og feminin samtidigt med, at den er praktisk. Det er ikke mange dametasker, der er så opdelt i mange rum. Oftest har jeg et stort rum, hvor alt bliver væk," siger Maria.
Konsensus blandt deltagerne lader til at være, at tasken er fed.
Det eneste som nærmer sig kritik, får jeg fra Christina, som har en lille betænkning vedrørende prisskiltet.
"Den er rigtig lækker og i god kvalitet. Og 2.200 kroner er ikke just dyrt for dem, som i forvejen har mange dyre gadgets - men det er da i den pebrede ende," siger Christina.
Tasken er kommet for at blive
Aftenen lakker mod enden, men jeg er endnu ikke færdig.
Jeg har hørt fra designeren, jeg har hørt fra målgruppen, men jeg har ikke hørt fra dem, som skal tjene på den.
Tasken er produceret af firmaet Knomo, men sælges og distribueres af EET Europarts, som er en international grossist med fingrene nede i mange forskellige projekter.
"De gadget-tasker, vi indtil nu har solgt, har ikke været særligt feminine, men blot unisex. Derfor mener vi bestemt, at denne taske har en berettigelse på markedet; dog markedsfører vi den ikke som en gadget-taske, men som mode," fortæller Allan Friis, som er retail salgsdirektør.
"Julesalget vil ingen betydning have for vores commitment til tasken: Vi er kommet for at blive."
Jeg har til gengæld fået nok mode for en aften, og mens de fleste af gæsterne er blevet kørt hjem i de gratis limousiner som venter ved udgangen, så trasker jeg ned til min cykel og vender næsen hjemad, en lektie klogere:
At være moderedaktør er måske ikke så svært som jeg troede: Her er ingen specs, ingen RAM og slet ingen processor. Til gengæld mødte jeg en pæn taske af læder, et indbygget batteri - og en hel håndfuld drinks.
Men næste gang lader jeg nok den trofaste skovmandsskjorte blive derhjemme.
