"Ikke kun lutter lagkage,"
Sådan betegner Dansk Sygeplejeråds (DSR) kredsformand for Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh, den store udrulning af sundhedsplatformen på Herlev-Gentofte Hospital lørdag den 21.maj.
For efter godt 14 dage med systemet, hører hun flere sygeplejersker og læger, som beklager sig over manglende systemintegrationer, for mange klik ind til vigtige funktioner, mangelfuld system-undervisning og store, kulturelle omvæltninger i dagligdagen.
"Jeg kender til flere situationer, hvor læger og sygeplejersker græder af frustration, selvom det er erfarne folk, for dette her er ikke et færdigt system. Der er ting, der mangler, der er ting, som skal passes ind, og der er i det hele taget et massivt pres på at få det til at virke efter hensigten," siger Vibeke Westh til Computerworld.
"I forvejen er sundhedspersonalet presset til bristepunktet for at tage hånd om patienterne, og så kommer dette system oveni med, hvad det indebærer af stress og store arbejdsmiljøproblemer," fortsætter hun kritikken af sundhedsplatformen.
Hele platformen skal ifølge planerne være rullet ud på alle hospitaler i hovedstaden og på Sjælland i løbet af det kommende halvandet år.
Læs også: Splinternyt dansk sundhedssystem plages af fejl: Får 700 fejlmeldinger om dagen
Gået nedad bakke
Fra begyndelsen har DSR Kreds Hovedstaden fulgt udbudsprocessen, oplæringen af superbrugere og siden selve udrulningen.
"Jeg var virkelig spændt natten til 21. maj, fordi det er så stort et system, og det gik faktisk rigtig godt med overførsel af patientdata og den slags," forklarer Vibeke Westh.
Siden er det ifølge kredsformanden for DSR i Hovedstaden i den grad blevet en udfordrende hverdag for mange på Herlev og Gentofte hospitalerne, der for nyligt blev fusioneret til ét hospital.
"På nogle områder er det kun læger, der kan bestille blodprøver frem for, at det normalt ville gælde for sygeplejersker og bioanalytikere. Det er vel fordi, at systemet er amerikansk, og hierarkiet er anderledes derovre, så det passer ikke til danske forhold," siger hun.
Vibeke Westh forklarer, at DSR Kreds Hovedstaden grundet den megen kritik af systemet er i tæt kontakt med ledelsen på Herlev-Gentofte Hospital, som hun oplever, er lydhøre over for dialog problemstillingerne.
"Vi har især rejst kritik af, at undervisningen i systemet har været mangelfuld, for effekten er jo, at sundhedspersonalet ikke kan udføre arbejdet med patienterne, når de skal finde rundt i systemet," siger Vibeke Westh.
Indtil videre har hun ikke hørt om nogen konkrete, fatale konsekvenser for patienterne i forbindelse med udrulningen.
Forsvinder i cyberspace
Hos Overlægeforeningen er patientsikkerheden dog et væsentligt omdrejningspunkt i kritikken af udrulningen af sundhedsplatformen.
For ifølge overlæge og bestyrelsesmedlem i Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, har lægerne på Herlev-Genfofte Hospital i de første par uger flere gange måtte se bort fra systemet, når de skal ordinere medicin og undersøgelser til patienterne.
"Der er tale om et sikkerhedsbrud, når lægerne bliver nødt til at gå uden om systemet, for at den nødvendige medicin og undersøgelser til patienterne bliver en realitet. Vi prioriterer jo at behandle patienterne," forklarer Lisbeth Lintz til Computerworld.
Læs også: Region tænder for ny it-platform: "Vi er forsigtige med at sige, at alt er gået godt"
Hun peger på flere konkrete tilfælde af de såkaldte sikkerhedsbrud, når patienterne kommer ind akutmodtagelsen, hvor medicinen bliver ordineret til patienterne på ét tidspunkt.
Ét konkret eksempel er, at medicinordinationer forsvinder hos nogle patienters medicinliste, når de indlægges fra akutmodtagelsen og derfra flyttes op til sengeafsnittet.
Problemet opstår, når de faste tidspunkter for medicingivning for de to afdelinger ikke er fuldstændigt identiske
"I stedet for en melding om, at noget er galt forsvinder patientens medicin et sted i cyberspace," siger Lisbeth Lintz og fortsætter:
"Det betyder reelt, at lægerne for hver eneste patient skal kontrollere, om systemet nu også gør, som det skal, og så kunne lægerne jo lige så godt skrive det hele ned på papir."
Problemer med overgange
Samtidig nævner Lisbeth Lintz, at der også har vist sig at være en del generelle udfordringer med overgange.
Med overgange mener hun afgivelse af data fra afdeling til afdeling og fra hospital til eksempelvis plejehjem eller praktiserende læge ude i kommunerne.
Konkret betyder det, at eksempelvis henvisninger fra praktiserende læger af patienter bliver væk eller forsinkede.
"Det er fint at indføre et nyt system, der kan afløse gamle, forældede systemer. Men er fejlmedicinerede patienter og manglende henvisninger af kræftsyge patienter til hospitalet blot 'en forventelig omkostning'? Havde folkene bag sundhedsplatformen virkelig regnet med disse udfordringer? spørger Lisbeth Lintz retorisk.
I den udtalelse henviser hun til, at Region Hovedstaden siger, at indførelsen af sundhedsplatformen går efter planen.
Tidligere har Overlægeforeningen også kritiseret de såkaldte produktionskrav, som på flere afdelinger har været sat ned til 50 procent i de første uger af sundhedsplatformens levetid, men som efter planen skulle skrues op i denne uge.
Her mener Lisbeth Lintz ikke, at man kan forlange 75 procent eller 100 procent produktion, når sundhedsplatformen ikke virker helt, som det skal.
"Den akutte del kører med produktionskrav på 100 procent, og der ønsker vi at skrue ned for ambitionsniveauet og lade omkringliggende sygehuse tage flere akutpatienter. For man kan jo ikke sige til kræftpatienter, at de desværre må vente med behandling på grund af et nyt it-system."
Børnesygdomme er væk
I en pressemeddelelse erkender Region Hovedstaden, at det nye, store sundhedssystem har vakt en masse frustrationer og bekymringer ude på det første hospital med systemet på computerne.
Samtidig skriver regionen, der der stadig nye udfordringer i den kommende tid, selvom de værste børnesygdomme nu er ryddet af vejen.
"Det er udfordrende, når de vanlige arbejdsgange skal ændres, eller når systemet virker ustabilt. Men jeg vil samtidig sige, at det ikke er korrekt, som nogle medier skriver, at der er it-kaos," forklarer programdirektør for Sundhedsplatformen, Gitte Fangel, i pressemeddelelsen fra Region Hovedstaden.
Hun fortæller, at de væsentligste problemer er løst, og at sundhedsplatformens folk sammen med leverandøren EPIC og NNIT retter fejl løbende.
Blot vil det tage noget tid, før det også kan mærkes ude på afdelingerne, forklarer Gitte Fangel.
"Det har som sagt handlet om samarbejdet med FMK (Fælles Medicinkort, red), der har givet besværlige og langsomme arbejdsgange. Og så var der cirka 7.500 blodprøver, som på grund af en fejl i systemet så at sige har siddet fast," lyder det i pressemeddelelsen.
Gitte Fangel understreger, at problemerne nu er løst rent teknisk.
"Men det kan stadig opleves som besværligt, fordi de nye arbejdsgange også skal læres og blive til rutiner," lyder det fra lederen af sundhedsplatformen.
Læs også:
Gigantisk dansk it-projekt søsættes lørdag - læger er skeptiske
