Mange forbinder nok opstartsvirksomheder med helt unge it-løver, der giver den gas med projektet i en nedlagt garage akkompagneret af rockmusik i hovedtelefonerne og rigeligt med Redbull indenfor rækkevidde.
Men sådan behøver det ikke at være.
Swipx er startet af en garvet, tidligere IBM-mand, og kontoret ligger et blødt stenkast fra flagskibsvirksomheden A.P. Møller på en af landets mest eksklusive adresser i hovedstaden.
"Vi bor her dog kun midlertidigt, til vi rykker til nye lokaler i Aarhusgade (på Østerbro i København, red.) " fortæller stifter og idemand, Svend Erik Kundby-Nielsen, efter vi har bænket os ved skrivebordet med danskernes obligatoriske mødedrik - en kop kaffe - på bordet.
Ud over stifteren består firmaet foreløbig af endnu en fuldtidsansat, som er marketingdirektør, Peter Berg.
Hjælper med at finde den rigtige software
Swipx har gjort det til sin forretningsmodel at finde nøjagtig den software, som en køber står og mangler til sin virksomhed.
Det gør man ved at invitere softwareleverandørerne til at registrere sine produkter, og specificere deres egenskaber, hvorefter oplysningerne samles i en database. Fra den modsatte side af cloud-løsningen kan software-hungrende firmaer så specificere og indtaste behovene til en ny it-løsning.
Mellem de to parter ligger så en algoritme, der så kan finde de bedst egnede softwareprodukters til køberen. Finde det rigtige match.
Det er gratis for virksomhederne at registrere programmerne, og det er ligeledes gratis at komme med en forespørgsel på en ønsket løsning.
Swipx har foreløbig opdelt og defineret 12 forskellige forretningskategorier, eksempelvis sikkerhed og HR, der kan søges produkter indenfor.
Hvis det er gratis for begge parter, hvordan skal I så tjene penge?
"Det er gratis at melde sig til og få sit produkts egenskaber tilknyttet til tjenesten. Ligeledes er det ikke muligt at købe sig til en høj position i forbindelse med et søgeresultat. Resultaterne er baseret på det bedste match mellem kundens behov og software-løsningens egenskaber. Men det er muligt at tilkøbe to tillægsprodukter til softwareprodukterne," fortæller han.
Den gratis registrering består eksempelvis af en præsentation af produkterne, prissætningsmodeller og sprog-oversigt.
"Det er så muligt at tilkøbe eksempelvis video- og billedpræsentationer af produkterne, krydsreferencer til andre produkter fra virksomheden og informationer om, hvad køberne søger på i de forskellige kategorier, altså trafikdata," fortæller han, og fortsætter:
"Det sidste tillægsprodukt er forbundet med paratheden til at træde ind i nye markeder i nye lande. Det er en datamodel, der bygger på alle mulige økonomiske, sociale eller politisk tilstande, der skal tages hensyn til, når man vil ind på et nyt marked."
Er det hele indtægtsgrundlaget?
"Ja. Der kan selvfølgelig komme mere til fremover, men det er grundtanken."
Automatisering giver uvildighed
Det lyder, som om I gerne vil være en uvildig instans mellem parterne, hvordan opnår i den position.
"Vi blander os så lidt som muligt og overlader koblingen til algoritmerne. Den eneste manuelle kontakt til oplysningerne er, at vi kontrollerer, om et firma eksisterer, når det er registreret," fortæller Svend Erik Kundby-Nielsen.
Er det en garanti for uvildighed?
"Det er så tæt på, som man kan komme. Det er ikke muligt at manipulere sig til en højere status eller lignende. Desuden har vi indledt et samarbejde med IDC, der skal levere indhold om brancher, tendenser og udvikling for at skabe et overblik. Uvildighed og tillid er kerneværdierne, der skal bærer projektet frem."
Hvordan fik du ideen til løsningen?
"Det er efterhånden en del år siden, hvor jeg arbejdede i IBM. En stor dansk virksomhed var på jagt efter en ny softwareløsning, men da jeg så hvilke firmaer, der var på bruttolisten, så var IBM slet ikke med på trods af, at der var en løsning fra firmaet," fortæller han.
Den opdagelse gjorde indtryk, og så opstod tanken om, at hvis man kategoriserer og registrerer alle softwareprodukterne, så kan køberne langt lettere finde det, de er på jagt efter og producenterne vise sig frem for kunden.
"Hvis IBM ikke engang kunne komme med på den liste, hvad så med de mindre eller helt små firmaer? Som jeg ser det, er der en skarp kobling mellem parterne en win-win-situation."
Projektet har været i gang i et år, hvor Svend Erik Kundby-Nielsen har brugt af sine sparepenge for at komme i gang.
I januar skød en stribe private investorer ny kapital i firmaet, og mand nummer to er netop blevet ansat.
Danske udviklere er nok 50 procent dyrere, men de gode
Hvor vil I gerne være om tre år?
"Nu skal vi lige rigtigt i gang i Danmark og i Finland, der er de første lande. Herefter vil vi gerne ekspandere til de store europæiske markeder. Men vi har ikke en exit-strategi om, at vi skal sælges eller lignende. Det er mit projekt. Det gør selvfølgelig ondt at føde et barn, men man bliver jo enormt glad for det."
Et projekt af denne type kræver vel en solid volumen for at fungere. Hvordan vil I opnå den?
"Det handler om synlighed, hvilket vi bruger en del krudt på lige nu."
I hvilket land foregår udviklingen af algoritmer og kode?
"I Danmark. Vi har valgt at bruge danske udviklere, selv om det nok er 50 procent dyrere end i eksempelvis Østeuropa. Det er langt hurtigere og lettere at får rettet tingene til i en fart. Vores setup er heller ikke meget kodetungt, vi benytter typisk indstiksprogrammer, som vi kobler sammen."
Er danske udviklere dygtigere end i udlandet?
"Begge er nok dygtige, men der er nogle kulturfordele ved at blive indenfor sprogområdet. Ligeledes er det faktisk muligt at shoppe priser, hvis man er klar til at bruge mindre bureauer og frie agenter. Det virker rigtig godt," lyder det fra Svend Erik Kundby-Nielsen.
Læs også:
Ny softwarevirksomhed? Lean startup-metoden er vejen til succes
Dansk startup har kun en enkelt dansk udvikler: Vi dropper 95 procent af ansøgerne
Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes
