Apple sænker priserne på iPad - og fordobler lagerplads på flere modeller

Efter onsdagens lancering af den nye iPhone 7 sænker Apple priserne på en stribe iPads. Samtidig hæver Apple mængden af lagerplads på andre.

Artikel top billede

Apple er presset på tablet-markedet.

Alene i sidste kvartal solgte Apple en million færre iPads end samme kvartal i fjor.

Det kan du læse mere om her: Apples omsætning og indtjening styrtdykker: Salg af iPhone falder med stor hast.

Grundene til det vigende salg er blandt andet en længere udskiftningscyklus hos forbrugerne og det faktum, at vores smartphones er blevet så gode - og store - at mange ikke ser et behov for en tablet.

Som en reaktion på dette sænker Apple priserne på en række af sine iPads i forbindelse med lanceringen af iPhone 7, som onsdag blev præsenteret af Apple: Apples nye iPhone 7 kommmer til Danmark om få dage: Vandafvisende og med vildt kamera.

Desuden stopper Apple produktionen af alle iPad-computere med 16 GB lagerplads.

Istedet bliver mindste maskine i butikkerne modellen med 32 GB lagerplads, mens den største bliver en model med 128 GB..

Det drejer sig specifikt om iPad Mini 2, iPad Mini 4 og iPad Air 2. iPad Mini 2 vil fortsat koste 2.299 kroner, men altså med en større lagerplads på 32 GB i stedet for 16 GB, og derudover er priserne faldet en smule på de andre enheder.

Nye priser:

Apple iPad mini 4, 32GB - 3.499 kroner.
Apple iPad mini 4, 128GB - 4.399 kroner.
Apple iPad Air 2, 32GB - 3.499 kroner.
Apple iPad Air 2, 128GB - 4.399 kroner.

Hvis du ønsker indbygget 4G-forbindelse, skal du regne med en merpris på 1.000 kroner.

Billigere iPad Pros

Trods fald i salget af det samlede antal iPads, er Apples omsætning på området steget.

Det skyldes hovedsageligt lanceringen af de nye iPad Pro-tablet. iPad Pro er rettet mod virksomheder og professionelle, der glædeligt betaler mere for en mere kraftfuld iPad med en bedre skærm. 

Således steg Apples omsætning på iPads - trods faldet antal solgte enheder - med knap 400 millioner dollars i forhold i fjor.

Læs også: Test: Ny iPad Pro på 9,7-tommer er den bedste tablet - men måske skal du købe en anden

Også her finder du et prisfald, men kun på enheder med mere lagerplads end 32 GB.

Ved lanceringen kostede en iPad Pro 9,7 tommer med 128 GB for eksempel 6.699 kroner. Den samme iPad Pro koster i dag 6.199 kroner. 

En iPad pro 12,9 med 256 GB lagerplads går fra en lanceringspris på 10.890 kroner til en pris på 8.799 kroner. 

De nye iPad Pro-priser: 

Apple iPad Pro 9.7, 32GB - 5.299 kroner
Apple iPad Pro 9.7, 128GB - 6.199 kroner
Apple iPad Pro 9.7, 256GB - 6.999 kroner
Apple iPad Pro 12.9, 32GB - 6.999 kroner
Apple iPad Pro 12.9, 128GB - 7.899 kroner
Apple iPad Pro 12.9, 256GB - 8.799 kroner

Hvis du vil have indbygget 4G-forbindelse, skal du betale en merpris på cirka 1.000 kroner.

Læs også: Er den bedre eller dårligere? Sådan klarer iPhone 7 sig mod de nærmeste konkurrenter

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Nordjylland

BEC Financial Technologies

Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

Region Sjælland

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S