Lad os indføre en samvittighedsskat og beskatte virksomheder i direkte proportion til deres ressource-forbrug

Klumme: Virksomheder bør beskattes i direkte proportion til de ressourcer, de forbruger, så pengene sendes direkte videre til gavnlige projekter. Det ville være en samvittighedsskat. Måske skal vi som medarbejdere stille større krav til de virksomheder, vi arbejder for, så vi sikrer, der bliver skabt ægte disruption.

Det må være et af det mest populære udtryk, der findes i forretningskredse - mættet med trendy energi og ofte misbrugt.

Det er så trendy at tale om disruption, at det nærmest er bygget ind i fremtidens virksomheders DNA.

Disruption bliver oftest brugt i sammenhænge, hvor for eksempel virksomheder går til markedet med nye produkter eller services med en varig effekt, som markant ændrer forbrugerens adfærd, markedets sammenhæng eller den måde, man reelt driver forretning på.

Måske kan det i virkeligheden forkortes til en virksomhed, som formår at skabe nyt med varig markeds- eller samfundsforandring til følge. Men er det overhovedet rimeligt at kalde noget for "disruptivt" i denne kontekst - er det rigtig forandring?

Hvis man ser på ordet uden hensyn til ovenstående sammenhæng og som tillægsord, så betyder det ifølge Cambridge Dictionary at 'stoppe noget fra at fortsætte, som det plejer'.

Ud fra den betragtning kan man vel sige, der er en sammenhæng med den benyttede betydning af ordet i forretningssammenhæng.

Men er det så ikke bare det frie markeds betingelser - altså konkurrence på lige eller ulige vilkår?

Er der ikke gået inflation i begrebet disruption? ... er det ikke blot et udtryk for relevans i forhold til markedet?

Survival of the fittest
Hvad nu, om man stillede større krav til disruption, hvis begrebet benyttes i en mere global sammenhæng?

Er det ikke ligegyldigt at tale om disruption i forbindelse med Uber og taxaer eller andre emner, som ikke forandrer verden eller folks tilværelse i mere betydelig grad?

Lad os tage et andet eksempel - bilskaberen Tesla. Firmaet lever vel op til kriteriet, og formår at krydre det med intentioner om at skabe teknologi, som forandrer verden, bidrager til miljøet og måske på længere sigt sørger for, at vi får en mere ambitiøs klimatilgang på trafikområdet.

For eksempel er det ikke sikkert, at lande som Tyskland ville have forbudt benzinbiler fra 2030, hvis ikke Tesla havde været med til at fremme elbil-konceptet og gøre det tilgængeligt - og ikke mindst trendy.

At Tesla så muligvis får ødelagt CO2-regnskabet med sit SpaceX-sidekick, kan man så diskutere.

Et andet eksempel er Apple, som har enorme milliardreserver, og som bruger enorme ressourcer i produktion.

Man kan vel sige, at Apple også har skabt stor forandring i markedet for mobiltelefoner - men hvad har selskabet egentlig gjort for planeten?

Hvorfor er der ingen, der sørger for, at virksomheder, som er så velhavende, bruger noget af deres velfortjente formue på at give tilbage, gøre gavn, forbedre og optimere?

Hvad kan de gøre for planeten?
Fremtidens virksomheder skal spørge sig selv, hvad de kan gøre for planeten, for at skabe en bedre verden, bedre betingelser for liv og velvære, smartere miljø teknologier.

Virksomheder bruger enorme resourcer, men hvad giver de egentlig tilbage?

Bevares, det flytter da lidt i folks tanker, og derfor er Corporate Social Responsibility blevet mere populært, men hvis det skal blive rigtig godt - rigtig disruptive - så skal virksomhederne være meget mere ambitiøse og ikke blot behandle CSR som et marketingkoncept, men gøre det til en mission at levere ægte disruption.

Virksomheder, som producerer plastic, hvad gør de for eksempel helt proportionelt i forhold til at mindske den plastikforurening, der findes i verdenshavene?

Hvorfor ikke stille større krav?
Det undrer mig, at det offentlige eller de forskellige tænketanke ikke stiller større krav til den slags (der kunne man måske tale om behov for disruption i den oprindelige betydning, men det er vist en anden snak).

Virksomheder kunne beskattes i direkte proportion til de ressourcer, de forbruger, hvor pengene sendes direkte videre til gavnlige projekter, og pludselig ville der være mere mening med galskaben.

Det ville være en samvittighedsskat, hvor det formentlig ikke længere ville være så sjovt at snige sig udenom.

Måske skal vi som medarbejdere stille større krav til de virksomheder, vi arbejder for, så vi sikrer, der bliver skabt ægte disruption. Der skal være mere mening med galskaben.

Læs også:

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Er der en computer-skat på vej? Vi får snart brug for at beskatte al brug af it-systemer

Sådan undgår Google europæisk skatteregning: 126 milliarder kroner bogføres som skattefri 'administrations-omkostninger' i Irland

Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Bør vi egentlig ikke droppe alle indkøb af Apples produkter, indtil Apple betaler sin enorme skatteregning?





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

CIO
Bliv klar til EU-persondataforordningen: Ministerium klar med længe ventet dansk vejledning til den nye EU-lov
Justitsministeriet er efter en måneds forsinkelse klar med den store vejledning til EU's kommende persondataforordning, der kommer til at få konsekvenser for alle danske virksomheder. Se vejledningen her.
Comon
Microsofts vilde - og hammerdyre - Surface Studio kommer til Danmark
Microsofts all-in-one-computer, Surface studio, kommer til Danmark midt i juni til en vild pris
Job & Karriere
Dansk it-firma masseansætter: Skal bruge 90 nye medarbejdere med disse it-profiler
It-virksomheden BEC skal bruge 90 nye it-medarbejdere. Her kan du se de konkrete it-profiler, BEC er på udkig efter.
White paper
SharePoint implementeringens syv dødssynder
I dette whitepaper kan du læse mere om SharePoint-implementeringens syv dødssynder og om, hvordan man får sin SharePoint-løsning til at blive en succes ved at tage hånd om disse problemstillinger.