For mange år siden var jeg tåbelig nok til at ride en tur. Ikke bare en tur, men en tredagestur gennem newzealandske bjerge.
Turen var det første og sidste hestemæssige højdepunkt i mit liv - jeg havde nøje forberedt mig ved at tilbringe præcis nul minutter i sadlen inden.
Resultat var selvfølgelig, at jeg ikke var på hestesafari. Jeg var bare 70 kilo dødvægt, som krampagtigt klamrede mig til krikken.
Den historie kom jeg til at tænke på, da jeg forleden var til konference om fremtidens arbejdsmarked hos LO.
Konferencen var velsignet hesteløs, men til gengæld veludstyret med politikere som statsminister Lars Løkke Rasmussen, S-leder Mette Frederiksen samt velestimerede eksperter og debattører med lige så velresearchede bud på fremtiden.
De var alle enige om, at teknologiudviklingen betyder, at fremtiden for det danske arbejdsmarked og velfærdsstaten er usikker og uvis.
Kan vi overhovedet påvirke udviklingen?
Men der, hvor vandene skiller, er, i hvilken grad vi som land, befolkning, politikere, virksomheder eller organisationer har mulighed for at påvirke udviklingen.
Lytter man til en del eksperter eller studerer kommentarsporet på Computerworld, er vores mulighed for at styre yderst begrænsede - og måske helt fraværende.
Det er her, min ulykkelige hestehistorie kommer ind.
For teknologi-deterministerne, som er den fine betegnelse for folk med den opfattelse, tror på, at teknologien driver udviklingen. Det bedste, vi kan gøre, er at klamre os til sadlen, så godt vi kan undervejs.
Retningen og destinationen ligger - som min tur på hesteryg - uden for vores kontrol. Det eneste sikre er, at vores måde at indrette os på står foran en brat afslutning.
Man kan sige, at den opfattelse er den sorte skandinaviske udgave af den betingelsesløse amerikanske optimisme, som blandt andet Singularity University formidler.
Fattigt at give op
Hos de optimistiske teknologi-determinister er opfattelsen blot det omvendte: At nok teknologi vil medføre velstand, fred og frihed. En erstatning af Pax Americana med et fremtidigt Pax Silicon Valley.
Man kan så, som web-veteran Christian Peytz gør i dette interview, stille alvorligt spørgsmålstegn ved om de store globale koncerner er i stand til at håndterer de komplekse emner, som det kræver at være en del af samfundsudviklingen. Det er der endnu ikke noget der tyder på.
Uanset hvad, er begge opfattelser i min verden lige opgivende. Men måske er det netop her, vi skal finde årtiers manglende seriøse danske politiske fokus på teknologi og it i det offentlige, i virksomheder og i samfundet. Uanset politisk farve eller ideologiske forskelle.
Det kan meget vel være, at vores mulighed for at påvirke teknologidrevne ændringer af samfundet er begrænsede, og at der er grænser for, hvad politikken kan.
Men jeg kan ikke ryste den overbevisning af mig om, at vi ender med et fattigt samfund, hvis vi helt opgiver troen på, at den måde, som teknologien påvirker samfundsudviklingen på, kan styres.
Læs også: Vi kan vælge den gode, den onde eller den grusomme løsning for fremtidens job