Test af HTC 10 Evo: Lækker telefon med sprød lyd... og gammel hardware

HTC har lanceret en smartphone med et moderne udseende i gode materialer, en superb lydkvalitet, et godt kamera... og en ældgammel processor. Er den pengene værd?

Artikel top billede

HTC har lanceret HTC 10 Evo, der ligner en toptelefonen. 

Den oser af kvalitet i sit helstøbte metalchassis, sit industrielle, minimalistiske design, skærmen er flot og med en høj opløsning, og musikoplevelsen er i top, hvis du benytter de medfølgende høretelefoner. 

Men skinnet bedrager. Der er ingen audioport, prisen er helt ved siden af konkurrenternes, og er det en snart to år gammel processor? Vi undrer os over, hvorfor HTC overhovedet har lanceret telefonen.

Industrielt design


HTC 10 Evo er en stor smartphone udstyret med en 5,5 tommer stor skærm med en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels. Der er tale om en flot skærm om end lidt lyssvag.

Telefonens chassis er skåret ud af et stykke metal, og som det er tilfældet med HTC 10 føles HTC 10 Evo som et gedigent, solidt produkt.

Det matsorte, pudsede metal med skarpe kanter skriger af kvalitet, og som andre nyere HTC-telefoner føles og ligner HTC 10 Evo lidt mobilverdenens svar på Bang og Olufsen.

Det er dog en stor telefon. Skærmformatet er bredere end på eksempelvis Samsung S7 Edge eller Huawei Mate 9 Pro, der begge også bryster sig med en 5,5 tommer skærm, men i et længere format. Det betyder, at det er tæt på umuligt at håndtere HTC 10 Evo med én hånd.

En fordel er dog, at telefonen er vandafvisende.

Det er den første HTC-telefon i nyere tid med et vandafvisende design, der i praksis betyder, at du kan bruge telefonen i regnvejr eller spilde vand på den.

Læs også: Vandtæt eller vandafvisende? Det betyder de forskellige betegnelser på din telefon

Ingen audioport

HTC 10 Evo har ingen audioport, og der medfølger ingen adapter fra telefonens USB C-port til minijack. Du kan med andre ord ikke benytte dine egne høretelefoner, med mindre du først indkøber en adapter, eller hvis det er et bluetoothheadset.

Der medfølger dog et ganske glimrende USB C-headset i pakken. Lyden er god, fyldig og levende, og en særlig "intelligent" software kan måle lyden i dine omgivelser og tilrette headsettets output.

At du ikke kan benytte dine egne høretelefoner er et minus, der kun bliver større, hvis du har et godt og ofte dyrt headset med minijack. Der findes stadig ikke særlig mange USB C-headset på markedet, og de der eksisterer er langt hen ad vejen ringere end et tilsvarende produkt med minijack.

For at forstå, hvorfor det er en skændsel at fjerne minijack-porten fra smartphonen, kan du læse Engadgets glimrende artikel om emnet.

God ydeevne, men gammel processor


Under HTC 10 Evos lækre metaloverflade finder du en Snapdragon 810 og 3 gigabyte RAM. Snapdragon 810 er Qualcomms topprocessor fra 2015 - altså snart godt to år gammel. 

Det var også en processor, som dengang havde visse overophedningsproblemer, men HTC fortæller, at det er en modificeret processor, der sidder i HTC 10 Evo.

Det er dog stadig underligt, at telefonen er udstyret med en mere end to år gammel processor. HTC kunne havde valgt den noget hurtigere og mere tidssvarende 820 (eller 821)-processor til en lidt højere pris, eller den noget svagere, men stadig kraftige og mere strømbesparende Snapdragon 625. 

Ydeevnen er fin til det meste. Du kan sagtens bruge telefonen til Facebook, mails, surfing, videoer og så videre. Du må vente lidt længere på loadingtider i spil, ligesom grafikken heller ikke er helt så flot, som på nyere smartphones.

Ligeså er HTC's Android-version, Sense, en af de bedste, mest enkle og mindst forstyrrende Android-versioner.

Android 7 flyver af sted på telefonen, og i det daglige, uden for spil og andre krævende apps, vil du aldrig mærke den aldrende processor. 

Målt på benchmarks ligger HTC 10 Evo præcist på niveau med den sidste Nexus-telefon fra Huawei Nexus 6P (på 44. pladsen). Den koster i dag 3.000 kroner, mens en HHC 10 Evo vil komme til salg for 4.500 kroner. Og en Huawei 6P har endda audioport.

Læs også: Test: Du har ikke for alvor prøvet Android, før du har prøvet det på en Nexus 6P

Middelmådigt kamera

Telefonens kamera byder på 16 megapixel med en blænde på f/2.0 og optisk billedstabilisator (OIS) til at holde billederne skarpe. 

Det lyder som en fin cocktail, men desværre er billederne meget svingende i kvalitet. 

I dagslys fanger kameraet fint øjebliksbilleder, men billederne synes til tider at blive flade og udtværede trods OIS. 

Om aftenen fanger kameraet flotte aftenbilleder, hvis altså du kan holde kameraet stille nok. Kameraet er ikke dårligt på nogen måde, men det gav os ikke på noget tidspunkt et egentligt "wow"-øjeblik. Noget som både Huawei Mate 9 Pro, Samsung S7 og de nye iPhone 7 giver. 

Også HTC's egen HTC 10 fra foråret tager flottere billeder.

Læs også: Test af Honor 8: Virkeligt meget telefon for pengene

Konklusion:

HTC 10 Evo er en udmærket telefon, men det er ikke en telefon, som du skal købe. Ikke til den nuværende pris. 

HTC 10 Evo bliver lanceret i begyndelsen af 2017 til en pris på 4.500 kroner. Det er 4.500 kroner for en smartphone med en gammel processor og ingen audioport. Du kan købe en Nexus 6P med matchende ydeevne til 3.000 kroner, der dog ikke er vandtæt.

Du kan endda i øjeblikket købe en HTC 10-smartphone til 4.500 kroner, som er HTC 10 Evo overlegen på næsten alle punkter, eller købe en LG G5 eller OnePlus 3T til mindre. Begge er bedre telefoner. 

Samtidig udkommer HTC 10 Evo i begyndelsen af 2017, hvor der traditionen tro bliver lanceret flagskibstelefoner fra Samsung, LG, Sony og HTC selv. 

HTC 10 Evo er en smuk smartphone, der er samlet og bygget med en sans for detaljer, og det medfølgende headset giver sammen med USB C-stikket en fremragende lydoplevelse. Men det er bare ikke nok.

Læs også: Test af HTC 10: Lækker, hurtig og enkel

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,