Artikel top billede

Foto: Royal Area

Royal Arena-direktør tavs trods hård kritik af ekstremt høje mobilpriser i arenaen: Her er hans eneste kommentar

Royal Arena kritiseres for at opkræve meget høje priser for at give mobilselskaberne lov til at dække den nye koncerthal. Eneste korte kommentar fra arena-direktør Dan Hammer kommer i en mail. "Ærgerligt, at Dan Hammer ikke svarer på spørgsmål om problematikken," mener teledirektør.

Royal Arena er udsat for hård kritik fra to af Danmarks største mobilselskaber, Telia og Telenor, som mener, at Københavns nye spillested med fuldt overlæg spekulerer i at malke dem for penge.

Ifølge de to selskaber opkræver Royal Arena mere end 10 gange den i forvejen høje gennemsnitlige markedspris for masteleje i Københavns-området for adgang til koncerthallens dækningsanlæg.

Adgangen er nødvendig for at sikre teleselskabernes kunder ordentligt mobildækning i hallen, som ifølge dem er blevet bygget som et slags selvskabt sort mobil-hul.

Telia og Telenor mener, at Royal Arena forsøger at slå plat på, at teleselskabernes kunder forventer, at der er dækning i hallen.

Det kan du læse mere om her: Royal Arena forlanger flere hundrede tusinder kroner af teleselskaber for mobildækning: "Men Royal Arena burde da faktisk betale teleselskaberne i stedet for at slå plat på et selvskabt mobil-hul"

TDC og 3 har valgt at købe sig ind på dækningen i hallen på Royal Arenas vilkår. 

Dan Hammer, administrerende direktør i Royal Arena, vil trods kritikken ikke stille op til interview med Computerworld, der i flere dage har forsøgt at få ham til at udtale sig.

Vi ville gerne blandt andet have spurgt direktøren om, hvordan forholder sig til kritikken, hvorfor Royal Arena opkræver en meget høj pris og hvordan Dan Hammer forholder sig til beskyldningerne om at slå plat på et selvskabt problem.

Dan Hammer er imidlertid ikke vendt tilbage på vores henvendelser - hverken per telefon eller per mail.

I stedet meddeler Royal Arenas presseansvarlige per mail følgende:

"Hermed citat fra Dan Hammer, administrerende direktør. "Vi ønsker naturligvis, at alle gæster i Royal Arena har god mobildækning, og i samarbejde med YouSee og 3 har vi sikret, at de fleste gæster vil opleve en meget solid dækning. Samtidig er vi glade for, at TT-netværket har valgt at opsætte en mobil mast i nærheden, om end vi ikke kan vurdere kvaliteten af denne løsning. Det er alene op til Telenors og Telias kunder at gøre dette."

I boksen her til højre kan du se de spørgsmål, som vi gerne vil have svar på fra Dan Hammer, men som han altså ikke vil svare på.

Jakob Willer, direktør i telebranchens fælles organisation, Teleindustrien, finder det besynderligt, at Dan Hammer ikke vil stille op til interview:

"Det er ærgerligt, at Dan Hammer ikke svarer på spørgsmålene om problematikken. Når man driver sådan et sted [som Royal Arena, red] må man have en kæmpeinteresse i at sikre, at der er mobildækning. Her burde Royal Arena tage det ansvar på sig og sørge for, at der er god mobildækning for alle og ikke tage det som en anledning til at forsøge at malke teleselskaberne," siger Jakob Willer til Computerworld.

Er det rimeligt?

En række af Computerworlds læsere har i de seneste dage diskuteret problematikken.

Her peges der blandt andet på, at det ofte er meget dyrt for mobiloperatøren i rå indkøb af udstyr at koble sig på et dækningsanlæg som det, Royal Arena anvender.

Det kræver ifølge Computerworlds læsere ofte en investering i million-klassen alene i indkøb af basestationer og lignende. Og hertil kommer altså så den leje, som Royal Arena opkræver for adgangen.

"Står man som bygherre i en dårlig forhandlingsposition, kan mobiloperatørerne kræve betaling for at koble sig til dækningsanlægget. Og står man i en rigtig god forhandlingsposition, kan mobiloperatørerne være villig til at betale for adgang. Det er en forhandlings-situation, og den ene pris er ikke mere "moralsk rigtig" end den anden," fremfører Jan Stenmo i et debatindlæg.

Den holdning er debattør Jens Jönsson ikke enig i.

"Det er jo helt sort. Hvorfor skal de [teleselskaberne, red] overhovedet betale? Havde Royal Arena kontaktet >alle< udbyderne, så kunne de jo have betalt pico-masterne, opsætning, udstyr osv. De ville garanteret også gerne betale strøm til udstyret. Jeg er sikker på at alle udbyderne gerne ville have spyttet i kassen til det. Nu skal Royal Arena slå plat på det og tjene penge," skriver han.

Du kan se hele debatten her.

Teleindustrien oplever, at Royal Arenas fremgangsmåde er typisk i forbindelser med nybyggerier i dag. Under opførelsen af lufthavne, storcentre, metro, sportsanlæg og lignende forsømmer bygherrerne i dag meget ofte at sørge for god adgang til mobilsignalerne.

Istedet skabes der sorte mobilhuller i bygningerne, hvori der typisk opsættes egne dækningsanlæg, som teleselskaberne skal betale for at få adgang til.

"Og så tror man, at man kan få teleselskaberne til at betale vanvittigt høje priser for at få adgang til anlæggene. Det er en stor problemstilling for teleselskaberne for tiden," siger Jakob Willer.

Telia og Telenor har vurderet, at op mod 40 procent af gæsterne i Royal Arena vil få problemer med mobildækningen, hvis ikke de to selskaber kobles på anlægget.

Det kan du læse mere om her: Teleselskaber: Mobildækningen i Royal Arena er pivringe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere