Tech-brief: Ny iOS-opdatering stopper sikkerhedshul i din iPhone / Russisk hacker får fem års fængsel for malware-udvikling / LinkedIn-app kommer til Windows 10

Bruger du åbne WiFi-forbindelser, skal du opdatere din iPhone med det samme, russisk hacker bliver smidt i spjældet for udvikling af malware, og Microsoft udgiver en LinkedIn-app til Windows 10.

Artikel top billede

(Foto: scyther5 / scyther5)

Det blev torsdag, og forhåbentlig skinner solen lige så meget hos dig som hos os her i Herlev.

Her kommer dagens korte tech-orienterede nyheder.

iOS-opdatering stopper sikkerhedshul

Apple har onsdag udgivet en opdatering, som alle, der elsker WiFi bør hente og installere, altså jer alle sammen.

iOS 10.3.3 retter sikkerhedshuller flere steder i systemet heriblandt i kontakter, beskeder, notifikationer og Safari.

En af de farligste huller kunne dog findes i iPhonens WiFi-chipsæt, hvor en hacker potentielt kunne tilgå telefonen, hvis din telefon ledte efter et åbent netværk.

Sårbarheden kendes som Bradpwn-exploit, som Google udsendte en Android-opdatering for at rette 5 juli.

Du opdaterer ved at gå ind i indstillinger > Generelt > Softwareopdatering.

Hacker sendt fem år i fængsel

En russisk mand som var med til at udvikle malware designet til at stjæle personlige oplysninger blev onsdag idømt fem års fængsel i Atlanta, USA.

Det drejer sig om Mark “Kolypto” Vartanyan, der var med til at udvikle, forbedre og vedligeholde Citadel-malwaren, der via keylogging stjal finansielle oplysninger om ofrene. Citadel blokerede også for antivirus-sider, hvilket gjorde det sværere at fjerne Citadel.

Anklagerne mener, at Citadel har inficeret op imod 11 millioner computere verden over og forårsaget over 3.2 millarder kroner i skade.

Mark Vartanyan fik dog skåret to år af sin straf, da han allerede har siddet varetægtsfængslet i blandt andet Norge, og da han har erklæret sig skyldig og angrede sine handlinger.

LinkedIn til Windows 10

Microsoft har udsendt en LinkedIn-app til Windows 10, som kan hentes fra Windows 10 Store. Det skriver Microsoft i et blogindlæg.

Formålet og fordelene ved den nye LinkedIn-app er, at tjenesten integreres bedre i Windows 10 med LiveTiles og notifikationer.

LinkedIn blev sidste år opkøbt af Microsoft, som blandt andet skulle benyttes sammen med virksomhedens Dynamic-løsning.

I alt har LinkedIn over 500 millioner brugere og benyttes i 200 lande verden over.

Læs også: Elgiganten indgår stort samarbejde med benchmark-firma: Skal gøre det lettere at vælge den rette computer

Formatet her er et forsøg hen over sommeren, men giv gerne din mening til kende i kommentarfeltet om, hvordan vi kan videreudvikle det.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S