Artikel top billede

(Foto: Stig Sparre Rejnholt)

Nørgaard: Derfor er DJØF'ernes uddannelse værdiløs - vi skal slet ikke måle succes på BNP længere

Klumme: Det største økonomiske problem, som vi nu har, er økonomerne. DJØF'erne kender kun til BNP og vækst og har ikke forstået, at digitaliseringen, globaliseringen, frihandel, tech, osv. gør deres lærdom fra universitetet komplet uanvendeligt og direkte skadeligt, fordi de kommer frem til helt forkerte konklusioner.

Jeg var meget tæt på at blive DJØF'er i 1980'erne. Jeg kunne nemlig ikke komme ind på datalogi med mine elendige karakterer.

Efter nogle år på Polit havde jeg tre EDB-studenterjobs og et lille EDB-firma (JOM-consult - Jacob, Ole, Mogens...) sammen med et par af gutterne fra kollegiekøkkenet og blev tilbudt et spændende fuldtidsjob.

Sådan gik det til, at jeg havnede i EDB og undgik at blive DJØF'er. Men det var tæt på.

Jeg har prøvet siden at følge med i den økonomiske udvikling. Og altid undret mig over den måde, man målte økonomierne på.

Nu jeg kan se, at Polit-bureauet (alle cand.polit'erne hos Vismændene, AE, DI, osv.) nu igen, igen er stærkt bekymrede over vores lave BNP-vækst: Av. Choktal for dansk vækst - vi går i minus i tredje kvartal.

Panik, panik!

Jeg har personligt skrevet til nogle venner/politikere, der har "krævet højere vækst" og stillet dem følgende spørgsmål:

"Undskyld, men har du kigget ud ad vinduet for nylig?

- Der er 100-200.000 østeuropæere, der arbejder på overenskomstmæssig løn,

- der er ikke en ledig, dansk håndværker i sigte,

- der rives brosten op og bygges ting og sager ALLE vegne (og jernbaner til nowhere),

- de nationale finanser er i bedre form end på noget andet tidspunkt, siden jeg blev født,

- vi mangler 20.000 udviklere i it-branchen,

- vi har ingen inflation,

- det er gratis at låne penge,

- der beskæftiges 1,3 millioner mennesker i danske virksomheder UDEN for vore grænser,

- branchen "Industrien" beskæftiger flere udenfor landets grænser end indenfor,

- og alle har det egentlig godt.

Er det nu også det rigtige?

Så er du HELT sikker på, at BNP er den rette ting at måle?"

De svarer som regel noget med (jeg citerer næsten ordret, omend jeg har tilladt mig at oversætte det for jer):

"Bla, bla, bla. Snikkesnakke. BNP."

SÅ sætter jeg dødsstødet ind og sender dem disse artikler:

Janet Yellen eats the world

og

Amazon might be lowering the rate of inflation globally.

og 

The trouble with GDP

SÅ er der ro! Ja, bare den halvlange, men sigende, overskrift på artiklen i The Economist ['The trouble with GDP', red] er formentlig nok.

Jeg vil hævde, at gode startups og disruptere SÆNKER vores BNP!

Eksempel 1: I stedet for en TomTom-GPS til 7.000 kroner, som står i forruden af bilen, kan man i dag bruge en gratis og MEGET bedre navigationsapp fra Google.

BNP går ned, men alt er bedre.

Eksempel 2: Hvis man deles om nogle få biler i stedet for at have en hver.

BNP går sydpå, men alle har det bedre.

Eksempel 3: IKEA (vores helt egen Walmart, der bare vil handle med alt og kvæle alle de andre handlende) sælger køkkenting for langt lavere beløb end det kostede for 10-20-30 år siden. Ting bliver billigere og billigere i absolutte tal. En symaskine, der kostede 5.000 kroner koster nu 500 kroner. Økonomer plejede at kalde det Kina-effekten.

Eksempel 4: Blockchain-teknologien muliggør, at man skærer kernen væk (banker, forsikringsselskaber, advokater, offentlige garanter/styrelser, osv.).

Det sænker BNP.

Eksempel 5: Effektiv brug af teknologi gør det muligt at dyrke mere mad på mindre areal til lavere pris, og tit også hurtigere og bedre.

Det sænker BNP.

Mad?!? Ja, der er flere og flere mennesker, der spiser mere og mere mad i Verden, men priserne på mad falder for tredje år i træk takket være tech.

"Arh", siger folk til mig, "det kan ikke passe. Jeg bruger det samme beløb på mad i dag som for et par år siden".

Ja, det er rigtigt - men prøv at se på, hvilke luksus-/økoting du i dag smovser i sammenlignet med for blot nogle få år siden, ikke?

Et rigtigt interessant eksempel på, at Verden får det bedre, er antallet af turister, det vil sige mennesker, der har råd til, og mulighed for, at tage ferie og rejse til et andet land.

2016: 0.5 milliarder. 2025: 2 milliarder. 2030: 3 milliarder. Og Verdens befolkning stiger vel at mærke praktisk talt ikke mere.

Rullekufferterne er da det største problem

Det er derfor jeg påstår, at vores allerstørste velfærdsproblem bliver lyden af rullekufferter mod brosten.

Men jeg har en disruption-idé! De skal have en tingest med gummihjul de kan spænde deres kufferter fast på. Mindre slid på kuffertens hjul. Ingen støj. Nemmere færdsel. Dimserne udleveres i lufthavnen mod et depositum a la flaskepant. Bum.

Faisal Khan kalder det disruption deflation, og det forvirrer de kære økonomer og politikere, fordi BNP-væksten jo er FOR LAV! Panik!

Ned i pris

I den Globale Landsby sker der den sjove ting, at så snart noget begynder at stige i pris i Danmark, er der en programmør i Spanien eller en forretningsmand i Canada, der får en idé til at få det ned i pris igen ved hjælp af en app eller en webshop.

En simpel test på, om en startup-idé kan virke, kunne derfor være: Vil den sænke BNP gennem for eksempel fjernelse af mellemmænd/friktion og/eller automatisering?

Det største økonomiske problem, vi nu har, er økonomerne, det vil sige, at DJØF'erne kun kender til BNP og vækst og ikke har forstået, at digitaliseringen, globaliseringen, frihandel, tech, osv. gør deres lærdom fra universitetet komplet uanvendeligt og direkte skadeligt, fordi de kommer frem til helt forkerte konklusioner.

Vi tech-folk tager den slags for givet - bogen er forældet, idét vi lukker den efter endt læsning - men sådan har DJØF'erne det ikke (helt endnu).

Det ville ikke være et problem, hvis de ikke havde noget at skulle have sagt.

Men 70 procent af MF'erne er DJØF'ere, og de - samt de fleste i Polit-bureauet - får meget svært ved at erkende, at de har taget helt fejl i mange år.

Hvad man så skal måle, så man kan se, om et land har det godt eller skidt, bedre eller dårligere?

Det korte svar på spørgsmålet er: Det ved vi ikke endnu.

The Economist har foreslået noget, de (højst originalt) har kaldt BNP Plus. Det lyder ikke lovende, vel? Men det kunne være en begyndelse.

Indtil da må vi kigge ud ad vinduet og vedblive med at sænke BNP.

PS: Det ér da lidt fryd, at vi - ofrene for DJØF'iseringen - kan disrupte deres verdensbillede, uden at de fatter det.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.