Danmarks førende big data-kommune? Hold nu op

Klumme: Hjørnekontorerne er fulde af beslutningstagere, der kan mærke, at noget med data er ved at ske og blive teknologisk muligt. Det er noget, som man bør reagere på, mener de. Men derfra er det ikke så nemt.

For et par år tilbage erklærede en kommunal direktør på et lille møde med eksterne konsulenter, at det var kommunens ambition at være Danmarks førende big data-kommune.

Ok, sagde de høflige konsulenter, men i forbindelse med hvilken problemstilling?

Er det en problemstilling i ældreplejen? Eller jobcenteret? Eller måske for at se nærmere på trivsel blandt børn i Folkeskolen?

Det er ikke så meget hvor, svarede kommunaldirektøren, vi skal bare være Danmarks førende big data-kommune.

Det er en ikke bare en sand historie, der kunne optræde i en Dilbert-stribe, det er også meget mere almindeligt, end man skulle tro.

Hjørnekontorerne er fulde af beslutningstagere, der kan mærke, at noget med data er ved at ske og blive teknologisk muligt. Det er noget, som man bør reagere på. Noget, der kan skabe nye muligheder og som giver street-credit i VP-gruppen.

Men præcis hvad man kan, og hvordan man egentlig bør bruge det på sådan en almindelig gråvejrs tirsdag-formiddag, er ikke så nemt at definere.

Og det bliver jo heller ikke nemmere af, at de eksterne eksperter, som man har inviteret inden for, kommer med den ene idé efter den anden, som beslutningstageren godt ved vil skabe en masse intern ballade.

Så hvad skal man gøre?

Gør som de andre
Direktøren kan jo gøre som mange andre har gjort før ham: Ansæt nogle kloge hoveder, der ser på data på eksperimentel basis.

De kunne få nogle flotte computere, noget data fra forretningen og så for eksempel sidde i lokalet ud mod parkeringspladsen.

Hvis de finder noget genialt, så er det jo spændende. Direktøren kan fortælle om initiativet til vennerne, og så længe de sidder der, og resultaterne ikke forlader laboratoriet, så er der ikke risiko for bøvl i rækkerne på grund af forandringsprojekter. Genialt.

Hvis man skal udtrykke lidt forståelse for direktøren, så er det jo rigtigt, at forandringsprocesser skaber meget internt besvær og giver en omkostning for medarbejderne, der konstant er genstand for omstrukturitis - en af de herskende kilder til frustration næsten overalt på arbejdsmarkedet.

Men i stedet for at dyrke dataanalyse som hobby skulle man hellere tage og bruge dataanalyse som det redskab til forbedringer, som det vitterligt er - hvis det vel at mærke bruges rigtigt.

Og hvis man ønsker at få ro på bagsmækken ved at tage hensyn til medarbejdere, kan man jo overveje at starte forretningsudviklings-processen med at se på menneskerne og bruge dataanalysen til at lette frustrerende opgaver og frigive tid til der, hvor medarbejderne selv gerne vil have det i stedet for ledelsesinformation i et dashboard til økonomidirektøren.

Så det gælder selvfølgelig ikke om at være Danmarks førende big data-kommune eller landets førende bank inden for AI i finanssektoren eller Europas førende analytics-hospital.

Faktisk er selve ambitionen om at være landets førende inden for big data en meget stærk indikator for, at organisationen aldrig bliver landets førende noget som helst inden for big data – simpelthen fordi det er en defekt tankegang, som vil spænde ben for de mindre succeser, der er nødvendige for at ende med at nå det mål.

Det handler om at bruge avanceret dataanalyse så rigtigt og klogt, at det ikke handler om, hvordan man løste problemet, men om at produktionen er blevet bedre, organisationen mere effektiv eller medarbejderne mindre stressede.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Virksomheder skrotter CFCS til overvågnings-opgave: “Det er ikke alle informationer, vi er interesseret i at dele med centeret”
Danske teleleverandører har oprettet en ny enhed til at overvåge deres netværk for mulige hackerangreb. Men enheden er bevidst blevet placeret uden for Center for Cybersikkerhed (CFCS).
CIO
Tech fra Toppen: Tim Vang får hastigheden op og de rigtige idéer frem med Googles pretotyping
Tech fra Toppen: Tim Vang får ideerne frem og hastigheden op ved konstant at tænke små overskuelige eksperimenter ind idéprocessen. Metoden hedder pretotyping og stammer fra Google. Lær meget mere om, hvordan du kan bruge værktøjet her.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
Hvem roder rundt i dit datacenter. Du aner det ikke, vel?
Synligheden og sikkerheden i datacenteret, når en hacker er kommet udenom den dyre perimeter sikkerhed, er ikke noget mange har et godt svar på. Ofte bliver pengene brugt på at bygge mur og grave voldgrav så fjenden ikke kan komme ind. Mange er allerede kompromitteret. Fjenden har allerede agenter på indersiden. Hvad kan du så gøre? Du skal ændre måden du tænker sikkerhed på! I dette whitepaper kan du læse om hvordan du, sammen med Atea, opnår synlighed og automatiseret trusselshåndtering i et datacenter med Palo Alto Networks og VMware NSX.