Til iværksætterne: Stop klynkeriet og træk i arbejdstøjet

Klumme: Det er skønt, at iværksætter-kulturen blomstrer. Men det er et problem, at mange danske iværksættere er så forhippede på at lande en stor pose investor-millioner, at de glemmer, at det handler om at skabe et produkt og ikke bare et luftkastel. Derfor, kære iværksættere: Træk nu i arbejdstøjet og vis, at I er parate til at ofre år på produktet.

Artikel top billede

Photo by Climate KIC on Unsplash (Foto: Photo by Climate KIC on Unsplash)

Jeg er iværksætter. Jeg er iværksætter helt ind til benet, og min egen iværksætterdrøm er på få år blevet til en rigtig virksomhed, hvor vi er gået fra en god idé, et klassisk garagekontor og endeløse udviklingstimer til i dag at have ansat medarbejder nummer 20.

Vi har også taget det enorme skridt, som det for mit eget vedkommende var at sige ja til at få Promentum Equity Partner med i ejerkredsen.

Selskabet tilbyder risikovillig kapital til virksomheder, der har vist, at de kan udvikle et produkt, opbygge en organisation og skabe traction både herhjemme og i udlandet.

Forhandlingerne med Promentum tog det meste af et år, og vi gjorde det kun, fordi jeg troede på, at Promentums viden og netværk - snarere end de penge, selskabet skød ind i virksomheden - kunne hjælpe os videre.

Jeg ved, at mange iværksættere drømmer om det samme:_At få omtale i pressen og blive udnævnt til ”the next big thing”.

Men det er også her, mange iværksættere går galt i byen. Jeg møder dem for eksempel, når jeg holder foredrag, og jeg bliver ofte kontaktet for at give gode råd.

Det er jeg meget beæret over.

Men hver gang slår det mig, hvor forhippede mange iværksættere er på at lande en stor pose investormillioner. Så forhippede, at de ofte glemmer, at det hele handler om at skabe et produkt og ikke bare et luftkastel.

Min virksomhed - AskCody -  er gået efter drømmen om de mange millioner. Men først efter det lange seje træk, hvor vi lykkedes med at skabe og sælge vores produkt globalt.

Først efter, at vi havde bevist, at vi evnede at udvikle forretningen for vores egne penge. Og først efter, at vi havde ramt loftet for, hvor langt vi kunne drive tingene selv. Først der havde vi et optimalt udgangspunkt for kapitalindsprøjtningen.

Som jeg ser det, er der alt for mange iværksættere, der klager over, at det er umuligt at skaffe risikovillig kapital til en virksomhed med én mand og en MacBook. Det er ganske enkelt ikke nok. Når jeg ser på, hvad vi har skullet igennem for at sikre vores kapitalindsprøjtning, er det nærmest grotesk, hvor lidt nogle af de mest håbefulde iværksættere tror, der skal til.

Det er fantastisk, at iværksætterkulturen i Danmark blomstrer.

Staten har gjort det relativt let at starte virksomhed (dem der siger det modsatte, bedes prøve at etablere et selskab i USA…), og det er i det hele taget blevet moderne at være entreprenant.

Men Danmark er også et luksussamfund, hvor vi hele vejen gennem studietiden bliver båret på hænder og fødder og langsomt vænner os til, at der automatisk kommer en pose penge hver måned.

Derfor, kære iværksættere: Træk nu i arbejdstøjet og vis, at I er parate til at ofre år på at skabe verdens bedste produkt. Helt selv.

Vis, at I evner at sælge produktet til almindelige mennesker. Lyt til brugerne, lyt til markedet og kæmp med alt, hvad I har af opsparing, havregryn og cup noodles. Først derefter kan I overveje, om det overhovedet er nødvendigt med risikovillig kapital.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS