Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Så hurtigt går det: TDC tester lige nu det nye 5G

5G ligger endnu et par år ude i fremtiden for danskerne, men TDC er allerede nu i gang med at teste den endelige standard. Se her, hvor meget hastigheden kom op på.

5G-udviklingen begynder nu for alvor at gribe om sig.

Danmarks største teleselskab, TDC, har i et stykke tid været i gang med at teste mulighederne med 5G og de relaterede teknologier.

Nu har TDC igen testet de hurtige forbindelser, denne gang med den endelige standard, der skal op i masterne i de kommende år. TDC har også testet på den rigtige frekvens, som Energistyrelsen har stillet til rådighed.

I testen nåede TDC op på en hastighed på 1,9 gigabit per sekund. Det er ifølge TDC omkring 65 gange så højt som gennemsnitshastigheden i 4G-nettet i dag.

"Vi er meget tilfredse med forløbet af testen," skriver TDC i en pressemeddelelse.

TDC forventer at kunne etablere de første 5G-antenner i mobilnetværket i løbet af 2019.

Læs mere: TDC er i fuld gang med at teste 5G i Danmark: Det kan du vente dig af 5G

Testen

Testen er gennemført i samarbejde med Huawei, som i dag er leverandør til TDC's mobilnet.

Udgangspunktet for, hvor man skal introducere 5G, har været 700 MHz- 3.5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene.

Læs mere om 5G-auktionen her: Kæmpe forventninger til 5G i Danmark: Her er planerne for auktionen over 5G-licenserne

TDC har i første omgang testet det høje 3,5 GHz-frekvensbånd, hvor man altså nåede en hastighed på 1,9 gigabit pr. sekund. Båndbredden for frekvensen var 100 MHz. Sammen med et lavere 700 MHz-frekvensbånd forventes det at blive fremtidens 5G-frekvensbånd i hele Europa.

"Dette er kun første skridt på en længere rejse, hvor vi har en ambition om at være den ledende leverandør af 5G i Danmark," skriver TDC videre i pressemeddelelsen.

Nogle af de konkrete gevinster, det kommende 5G vil give danske mobilbrugere, når netværket bliver en realitet nogle år ude i fremtiden, er blandt andet langt bedre understøttelse af mange internet of things-enheder, gigabit-hastigheder og langt mindre latency.

Læs også: Her er de gyldne forretningsmuligheder med 5G: Det er nu, du skal investere dine penge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere