CIO’ens (r)evolution: Skal gå fra at være virksomhedens sorte får til pengemaskine og talentudvikler

Klumme: Her er de fire områder, hvor it-chefen bliver stadigt mere uundværlig.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Rollen som chief information officer – CIO’en – har udviklet sig dramatisk de seneste år.

Da den mest omfangsrige digitale transformation stadig ligger forude de fleste virksomheder, er CIO’erne nødt til at tage endnu et stort, evolutionært skridt fremad – ellers er der stor sandsynlighed for, at de bliver glemt i kælderen sammen med mainframen.

C-level-stillinger spreder sig i de digitale virksomheder, og mange selskaber har oprettet nye roller såsom chief data officer (CPO) eller chief digital officer (CDO), der skal understøtte og styrke virksomhedernes digitale transformation.

Og de nye digitale C-levels er ikke kun en popsmart tendens-handling som reaktion på GDPR eller digitaliseringsplaner: Det er blot en lille del af en længere tids udvikling, hvor virksomheder er på vej til at blive fuldt digitaliserede, datadrevne forretninger, og hvor CIO’en har haft ansvaret for initiativer på rejsen hertil.

Men dannelsen af de nye roller kan skabe en ny slagmark i virksomhederne, hvor CIO’en nu møder intern konkurrence efter flere års centralisering og konsolidering af det komplekse landskab af virksomhedernes it-infrastruktur, der muliggøres af DevOps og tilgængeligheden til cloud-leverede applikationer og tjenester, for ikke at glemme skygge-it.

For CIO’erne, it-cheferne, betyder det, at de for alvor skal tydeliggøre deres centrale og uundværlige rolle i både den nuværende og fremtidige digitalisering af virksomheden, så de ikke bliver forvist til vedligeholdelse af gamle legacy-programmer og mainframes i de støvede kældre.

For it-cheferne er uundværlige.

I de seneste år har it-chefens rolle været at udvikle it fra ren omkostning til i stedet at generere omsætning, modernisere opbevaringen af data og it-konsolidering og samtidig have fokus på sikkerhedsområdet, forretningsudvikling og diverse reguleringer i forbindelse med gængse love.

Senest har it-cheferne også advaret mod farerne ved skygge-it og BYOD (Bring your own devices) – hvad der på engelsk kaldes consumerization – men har samtidig fremmet initiativer for at rykke fra de gammeldags serverbaserede klienter til den nye verden af cloud og mobile, hvilket måske kan virke lidt paradoksalt.

I dag påvirkes praktisk talt hver eneste afkrog af virksomheden og produktionen af teknologiske forbedringer. Det placerer virksomheder på vej mod et automatiserings-, AI- og data-drevet fundament, og her er CIO-rollen, den moderne it-chef, et must for at holde det kolde overblik i en stadig mere kompleks, mere krævende og mangesidet verden.

Herunder finder du de fire områder, hvor it-chefen bliver stadigt mere uundværlig.

1. Som forretningspartner:
It-chefen skal anses som en integreret del af forretningen og som en ligeværdig forretningspartner. Det er blevet sagt før, men da it-afdelingen i stigende grad bliver strategisk (og i mindre grad drift) og nærmer sig hjertet af virksomhedernes værdikæde, er det værd at pointere igen.

Et godt, dansk eksempel er hos Coop med CTO og CFO Kræn Østergaard, der har en strategi om at bringe it op på direktionsgangen, hvilket bliver spændende at følge fra sidelinjen.

It-afdelingen skal anses som et værdiskabende aktiv for virksomheden med direkte effekt på bundlinjen og ikke kun et sort hul af drift og uforståelige fraser.

Derfor skal it-chefen være drivkraft for resten af C-level-tropperne mod den digitale horisont: It-chefen være parat til at formidle relevansen for digitaliseringen for at skabe mere værdi og profit, men også for at lægge grobunden for fremtidens forretningsmuligheder.

Nøgleordet her er forretning, for selvom mange af de nødvendige foranstaltninger er teknologiske af natur, skal it-chefen kunne argumentere for deres forretningsmæssige relevans.

Det er ikke nogen nem opgave, taget i betragtning af at den digitale transformation hele tiden skaber nye forretningsmodeller og processor, som ingen havde kunnet forestille sig.

2. Start-up mentor
Digitalisering har skabt en bølge af enkeltstående innovative projekter i virksomhederne.

Men it-afdelingen er ikke ophavsmand til de innovative ideer – Hverken pc-revolutionen eller mobile/cloud-æraen startede i det etablerede it-miljø.

Derfor skal it-chefen omfavne en stærk iværksættermentalitet og agere mentor for dem, enten i it-afdelingen eller i resten af forretningen, som er villig til at eksperimentere.

CIO’en vil være nødt til at skulle promovere agile udviklingsmetoder for at kunne fremme innovation og for at sikre, at nye løsninger i virksomheden er udviklet med et digitalt tankesæt.

Kort fortalt skal CIO’en være parat til at opbygge en form for startupkultur, der belønner ansatte, som er villige til at prøve noget nyt. Skulle de ansatte fejle, skal de fejle hurtigt og fremadrettet, så de kan opfordres til at prøve igen - og igen og igen, hvis det er nødvendigt. Rom blev ikke bygget på en dag.

3. Overblikket over services
I mange virksomheder spredes digitaliseringsindsatsen på tværs af organisationen, og nye tjenester og applikationer er spredt over flere cloud-udbydere, hvilket resulterer i en opdelt række af afdelingsniveauaktiviteter i stedet for en omfattende og samlet digital transformationsstrategi.

Derfor er CIO’en? nødt til at fungere som en foreningskraft og oprette en konsolideret køreplan: it-chefen skal være serviceaggregat og muliggøre digitalisering for hvert enkelt forretningssted i organisationen.

Dette er den eneste måde at undgå et filtret net af individuelle innovationstråde, og overblik er nødvendigt for at kunne væve disse tråde i et forretningsstrategisk stof.

I denne henseende skal CIO’en fungere som teknologi- og data-integrator for forretningsenhederne, der forener en samlet "digital-først" -strategi sammen med underbyggende teknologier som tværgående DevOps igennem hele virksomheden, selvbetjeningsdrevet procesautomatisering, mere fleksible arbejdsgange og en strategisk brug af multi-cloud tjenester.

Men alt sammen styret af CIO’en. Ellers ender vi i en verden af skygge-it.

4. Skal tiltrække talent
Digitaliseringen af virksomheder kommer unægteligt til at udrydde en række manuelle jobs via automatisering af manuelle processer, AI-baseret beslutningstagen, end-to-end selvbetjeningsprocesser og automatisk langdistancetransport, men samtidig vil der blive skabt andre jobmuligheder og opgaver.

Danske virksomheder er desperat på udkig efter højtuddannede fagfolk som datavidenskabsfolk, AI-specialister, multi-cloud-softwarearkitekter, udviklere af menneske / maskine interface, roboteksperter og så videre.

"Krigen for talent" har raset i årevis, men den vil tage til i styrke.

Derfor skal CIO’en fokusere på at tiltrække nye potentialer tidligt.

Det er ikke kun ensbetydende med at købe de nyeste og bedste gadgets og funktioner til it-teamet. Det betyder at levere sikre, fleksible digitale arbejdsområder, der giver it-teamet mulighed for at arbejde, hvor og når de vil, alt efter deres individuelle præference eller familiens situation.

Igen er kravene ikke begrænset til teknologi. De nødvendige CIO-kompetencer spænder fra teambygning til motivation, mentorskab og karrierevejledning, konfliktløsning, krisestyring, samt evnen til at forklare til C-suite, hvorfor langsigtede it-investeringer er afgørende for fremtidens succes.

At lede it-teamet ind i denne nye verden vil være et udfordrende job, i mange tilfælde endda forretningskritisk. CIO'en skal vokse med de nye muligheder, og der er ikke tid til at sidde på hænderne, for så ender man med at ende tilbage i kulden alene.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
C2IT opkøber dansk it-konsulenthus: Tidligere Sentia-boss med ledende roller i begge selskaber har forhandlet prisen
Interview: Michael Meister er del af ledelsen i både C2IT og Softhuset, som lægges sammen. Den tidligere Sentia-direktør har forhandlet prisen og varetaget Softhusets interesser i forhandlingerne, men fortsætter i C2IT efter handlen.
Computerworld
En slags nekrolog: Den fikse, kompakte smartphone er endegyldigt død
Det her bliver lidt af en af en nekrolog. Men med ugens iPhone-lancering ser fremtiden skidt ud for dem, der foretrækker en mobil, som kan betjenes med en hånd.
CIO
Machine learning og kunstig intelligens med Jesper Steen Møller "Der er rigtigt meget teknik som for nogen ser nærmest magisk ud"
Tech fra Toppen: Hvornår det giver mening at bruge machine learning - og hvordan du kommer bedst muligt i gang? Få svaret i den seneste udgave af Computerworlds podcast "Tech fra toppen" med datalog Jesper Steen Møller.
Job & Karriere
Her er syv job-annoncer der overrasker med helt usædvanlige overskrifter
Der er mange ledige it-job i øjeblikket. It-jobbank har her fundet syv spændende stillinger, der har det til fælles, at annoncen har en utraditionel overskrift.
White paper
Fire trin til øget cybersikkerhed på den digitale arbejdsplads
Organisationer af enhver størrelse er i konstant risiko for at blive udsat for cyberangreb, som potentielt kan ende med at koste millioner af kroner. I de kommende år vil reguleringer, som den nye EU-persondataforordning, kunne straffe virksomheder med gigantiske bøder, for utilstrækkelig sikring af deres systemer og data. Hvordan dette kan undgås, kan du læse mere om i dette whitepaper.