Virksomheder har medansvar for mangel på it-specialister

Klumme: Mange små- og mellemstore virksomheder kæmper med at få fingre i medarbejdere med stærke it-kompetencer. SMV’erne må også tage medansvar og uddanne fremtidens it-specialister – ellers går det ud over væksten.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Danske virksomheder må spejde langt efter it-specialister i disse år, hvor digitaliseringen ellers brager derudaf.

Næsten 40 procent af danske virksomheder har svært ved at finde medarbejdere med it-kompetencer, og selvom langt flere tager en it-faglig uddannelser, vil Danmark i 2030 mangle 19.000 it-specialister, skønner en rapport som Erhvervsministeriet udarbejdede i 2016.

Og alt tyder på, at problemet er voksende.

Konsekvensen af den store mangel på specialiseret it-viden vil være, at virksomheders digitale udvikling tager længere tid, og at man går glip af effektiviseringer og vækstmuligheder.

I EL:CON er det også vanskeligt at tiltrække kandidater med it-faglighed.

Ikke ansøgninger med tilpas tung faglighed

Vi har tidligere søgt medarbejdere, men uden at besætte en ellers opslået stilling, fordi der simpelthen ikke var ansøgninger fra kandidater med tilpas tung faglighed og erfaring på området.

I øjeblikket har vi en elev og en praktikant ansat i vores it-afdeling, som vi er utrolig glade for, men behovet for flere med it-kunnen er voksende.

Som håndværkervirksomhed er det en ekstra stor udfordring at finde it-aspiranter, da de sjældent har EL:CON på nethinden og mange ikke forbinder os med en it-virksomhed.

Samme problematik må gælde i rigtig mange virksomheder, der er i gang med en digital omstilling, så hvordan får man fat i it-talenterne?

Flere og flere vender sig mod udlandet

Flere danske virksomheder vender sig mod udlandet.

I 2017 havde 15 procent af de store virksomheder forsøgt at rekruttere it-specialister fra udlandet, mens det i 2018 var hele 18 procent af virksomhederne, der valgte den strategi, viser tal fra Danmarks Statistik.

Udlandet er én vej at gå, men jeg vil gerne opfordre til, at virksomhederne også ser indad

For til trods for at virksomheder landet over har hårdt brug for medarbejdere med stærke it-kompetencer, er der paradoksalt nok stor mangel på praktikpladser for de it-studerende.

Tidligere på måneden skrev DR, at omkring 1.200 elever på datatekniker- og it-supporteruddannelsen mangler en praktikplads.

At udbyde praktikpladser til fremtidens it-specialister må derfor være første skridt på vejen mod at afhjælpe tidens største problem for små- og mellemstore virksomheder.

Tager vi ikke medansvar, skal eleverne i skolepraktik og går således glip af vigtig viden og erfaring fra erhvervslivet.

Vi har skabt vores egen fødekæde

I EL:CON har vi skabt vores egen fødekæde af medarbejdere på det eltekniske område, da 20 procent af vores timelønnede arbejdsstyrke består af lærlinge.

Det er et strategisk mål for at sikre fremtidens faglærte arbejdsstyrke.

Fremover vil vi også på it-området tage et større ansvar ved at tage flere elever og praktikanter ind, der kan blive en del af den digitale rejse, vi har sat i gang i vores virksomhed.

Udfordringen for os og andre virksomheder, der ikke er deciderede it-forretninger, er at åbne op for aspiranter og fortælle, at man også kan blive en dygtig it-ekspert andre steder end i et konsulenthus.

I rigtig mange virksomheder har man ambitiøse visioner for den digitale omstilling og satser stort ved at gribe den nye teknologi, som rummer store effektiviseringsmuligheder ved blandt andet at minimere de administrative byrder og indsamle data, som kan gavne kerneforretningen.

Set fra min stol går de virksomheder, der ikke uddanner elever/lærlinge, glip ad en mulighed for at komme foran konkurrenterne.

Derfor er det ikke kun et spørgsmål om, at man lever op til sit samfundsansvar – det handler i lige så høj grad om at tiltrække og udvikle den specialiserede arbejdskraft, der er så hårdt brug for.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Chef for SAP-specialister

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S