Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Politiets splinternye it-center har modtaget mere end 12.000 anmeldelser på et halvt år

Politiets nye center for it-relateret økonomisk kriminalitet har modtaget mere end 12.000 anmeldelser i sit første halve leve-år. “Vi taler om en form for kriminalitet, som mange danskere enten selv har været udsat for eller kender nogen, der har.”

12.162. Så mange anmeldelser har politiets ny-åbnede center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK, modtaget i sit første halve leveår, meddeler politiet.

Centeret åbnede i december i fjor og siden er det væltet ind med anmeldelser.

“Vi taler om en form for kriminalitet, som mange danskere enten selv har været udsat for eller kender nogen, der har,” lyder det fra Trine Møller, der er centerchef i LCIK.

“Det er en kriminalitetsform, hvor der typisk er tale om, at én gerningsmand står bag mange forhold. Det er en del af forklaringen på de over 12.000 anmeldelser. For os understreger de mange anmeldelser, at det har været den rette prioritering at oprette et nationalt center", siger hun.

Ifølge centeret drejer mere end en tredjedel af anmeldelser sig om sager, hvor en borger er blevet snydt af en anden borger under handel på nettet.

I en række af disse sager er der tale om samme gerningsmand, som fupper en stribe andre personer, og det er noget, som centeret specifikt arbejder på at skaffe overblik over.

“Vi har et rigtig godt overblik over, hvilke typer for it-relateret økonomisk kriminalitet, danskerne anmelder. Samtidig ved vi også, hvilke dele af befolkningen, der udsættes for særlige former for kriminalitet. For eksempel hvor anmelderen kommer fra, deres alder og så videre. Det betyder, at vi løbende kan lave meget præcise, målrettede forebyggelseskampagner,” meddeler Trine Møller.

Politiet har offentliggjort en Excel-oversigt over typen af sager, som centeret har modtaget i de forskellige dele af Danmark.

Den finder du her..

Læs også:

Politiet åbner nyt cyber-center til anmeldelser af it-kriminalitet: "Målet er at få fanget mange flere, og også at gøre det meget hurtigere end i dag"

DF vil flytte politiets it-center væk fra København og ud i landet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere