Artikel top billede

Opdater nu: Alvorligt sikkerhedshul opdaget i populært Linux-værktøj

En alvorlig fejl i det populære Linux-hjælpeprogram Sudo giver selv brugere med begrænsede rettigheder adgang til at afvikle root-kommandoer. Øjeblikkelig opdatering anbefales.

Det populære Linux-værktøj Sudo er ramt af en alvorlig sikkerhedsfejl.

Det skriver Computerworlds svenske søstermedie Techworld.

Sudo er et af de vigtigste og mest brugte sikkerhedsværktøjer i Linux, Unix og i terminalen på Mac OS X.

Sudo (Superuser Do) bruges til at afvikle en applikation eller en kommando som en anden bruger - oftest i root.

Derfor er det et af de sidste værktøjer, man har lyst til at have en fejl i, skriver The Hacker News.

Som udgangspunkt tillader de fleste såkaldte *nix-systemer alle brugere at afvikle root-kommandoer gennem Sudo.

Administratorer kan dog indføje begrænsninger i den såkaldte ‘/etc/sudoers/’-fil, sådan at bestemte brugere ikke kan afvikle specifikke kommandoer via Sudo. Men den specifikke fejl tillader brugere at omgå disse begrænsninger.

Fejlen, der er registreret CVE-2019-14287, blev fundet af Joe Vennix hos Apple Information Security.

Techworld skriver, at fejlen jo altså kun kan rammer de, som har indført begrænsninger for brugerne.

Sandsynligvis har lang de fleste ‘nix-systemer ingen Sudo-begrænsninger for brugerne.

Sikkerhedsfejlen findes i alle versioner af Sudo bortset fra den seneste version kaldet 1.8.28, som blev lanceret 14. oktober.

Den nye version vil blive rullet ud med forskellige opdateringer af Linux-distributionerne, men Sudo-pakken kan altså også opdateres med det samme manuelt.

Sådan optræder fejlen

Tecworld redegør i detaljer for, hvordan en bruger kan omgå begrænsningerne i ‘/etc/sudoers/’-filen:

“Alt, hvad en bruger skal gøre, er at køre en kommando med Sudo, men i stedet for sit sædvanlige bruger-id indtaste bruger-id’et som enten ‘-1’ eller ‘4294967295’.”

“Det vil altså sige ‘sudo -u # -1 -u’ eller ‘sudo -u # 4294967295 -u’.”

“Den funktion, der konverterer bruger-id til brugernavn fejltolker -1 eller 4294967295 som 0, hvilket altid er rootbruger-id. 4294967295 er det usignerede heltalækvivalent -1.”

“Tilmed er det sådan, at fordi root (alltså 0) ikke findes i adgangskode-databasen, så afvikles der ingen PAM-moduler (Pluggable Authentication Module). Det vill ellers have betydet yderligere kontroller. Sudo er designet sådan, at den bruger, som kører Sudo, kun skal angive sit eget password og ikke passwordet for den bruger, som man vil køre Sudo som”, skriver Techworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere