Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

To år efter fyring: Apple indgår ny leveringsaftale med britisk chip-selskab

Apple og den britiske chip-gigant Imagination Technologies har indgået en ny aftale. Det sker efter, at Apple i 2017 ellers bekendtgjorde, at selskabet ville udvikle sine egne GPU'er, hvilket fik aktiekurs hos det britiske selskab til at styrtdykke.

Da Apple i 2017 overraskende meldte ud, at man ville droppe samarbejdet med den britiske chip-gigant Imagination Technologies og i stedet udvikle sine egne grafik-processorer (GPU'er), faldt aktiekursen hos Imagination Technologies med mere end 70 procent.

Apple stod på daværende tidspunkt for omkring halvdelen af omsætningen hos Imagination Technologies.

Men her to år efter den skæbnesvangre nyhed har de to selskaber nu indgået en ny aftale.

Det skriver Zdnet.

Intellektuel ejendom til gengæld for licensafgifter

Aftalens detaljer er ikke blevet offentliggjort, men i en kort udmelding fra Imagination Technologies lyder det, at der er indgået en aftale, "der giver Apple adgang til en bredere vifte af Imaginations intellektuelle ejendom til gengæld for licensafgifter."

Imagination Technologies har gennem adskillige år produceret GPU-chips til Apples iPhones, iPads og Apple Watch.

Da Apple i 2017 meddelte, at man ikke længere ville benytte sig af de britiske grafik-chips, blev der spekuleret i, at det var et led i en manøvre, hvor Apple ville forsøge at presse aktiekursen ned med henblik på et opkøb.

Apples egen forklaring lød, at man blot havde besluttet at designe sine egne GPU'er på samme måde, som Apple selv har produceret sin egne processorer.

Læs også: Apple arbejder på ny vild satellit-plan: Kan gøre teleselskaberne overflødige om få år

Juridisk tvist ser ud til at være lagt i graven

Apples udmelding fik sidenhen Imagination Technologies til at gå ind i en juridisk tvist med Apple med det argument, at det ikke ville være muligt for Apple at designe en GPU uden at krænke virksomhedens patenter.

"Imagination mener, at det vil være ekstremt udfordrende at designe en helt ny GPU-arkitektur fra bunden uden at krænke dets intellektuelle ejendomsrettigheder," lød det fra virksomheden på daværende tidspunkt.

Med den nye aftale ser det ud til, at striden er lagt i graven for nu.

Og Apple ser samtidig ud til med aftalen at få mulighed for at rykke mere af den grafiske chip-produktion in-house.

Læs også: Apple sender en lige højre mod britisk chip-gigant, og det kan være led i en lusket plan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere