Artikel top billede

Bog: Kom tæt på de russiske cyberkrigere der angreb Mærsk

Bogen ”Sandworm” bringer den russiske hackergruppe, som blandt andet angreb Mærsk, frem i lyset.

I 2017 skabte et vidtgående russisk hackerangreb kaotiske tilstande i verdens største shippingvirksomhed Mærsk.

Da virksomhedens it-infrastruktur blev ramt af malwaren NotPetya, forårsagede det et tab på mindst 1,9 mia. kroner for den danske koncern.

Bogen ”Sandworm” af Andy Greenberg afdækker historien om den russiske hackergruppe kaldet Sandworm.

Greenberg beskriver blandt andet, hvordan hackerne i Sandworm arbejder for den russiske militære efterretningstjeneste og siden 2014 har terroriseret vigtig it-infrastruktur verden over, blandt andet hos amerikanske forsyningsselskaber og selveste NATO.

Gruppens hackerangreb kulminerede i 2017 med malwaren NotPetya, som de brugte til at lamme blandt andet nogle af verdens største medicinal-, transport og shippingvirksomheder, herunder altså Mærsk.

Med fokus på de russiske angreb på civile, militære og politiske mål i USA, stiller Andy Greenberg i bogen skarpt på gruppen af russiske cyberkrigere og på den trussel, disse udgør for den nationale sikkerhed.

Det er en historie, som også illustrerer udviklingen inden for moderne krigsføring, som i dag ikke kun foregår på slagmarkerne, men i højere grad også i den digitale verden.

Særligt fokuserer Greenberg naturligvis på den russiske regerings aktive strategi, hvor man med digitale våben konstant søger at manipulere med de vestlige demokratier.

Andy Greenberg er skribent for magasinet Wired, hvor han har beskæftiget sig indgående med emner som hackerkultur og informationssikkerhed.

Derudover har han skrevet bogen ”This Machine Kills Secrets” om whistleblowere og store informationslækager.

Bog: Sandworm: A New Era of Cyberwar and the Hunt for the Kremlin’s Most Dangerous Hackers. Forfatter: Andy Greenberg. Udgivet af Doubleday




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere