(Foto: Dan Jensen)

Det er vigtigere at komme i gang end at se godt ud ved målstregen

Klumme: Den teknologiske udvikling går stærkere end nogensinde, og er man ikke hurtig nok på aftrækkeren, risikerer man at blive overhalet. Derfor burde flere virksomheder prioritere at komme hurtigere i markedet frem for at fokusere på at nå i mål med en fuldt udbygget løsning og et perfekt design.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.

For få år siden var der ingen tvivl om fremgangsmåden ved større it-projekter: Det gjaldt om at sætte et højt ambitionsniveau, planlægge, udvikle, finpudse, teste og finpudse igen.

Og først lancere, når alt var perfekt.

Men sådan er det ikke længere.

Tid er blevet en luksusvare, og bruger man for meget af den, risikerer man at blive overhalet indenom. Dermed ikke sagt at man skal lancere halvbagte og fejlbehæftede løsninger, men jeg vil gerne slå et slag for, at der er mere at vinde ved at fokusere på at komme i gang, når produktet kan skabe værdi for kunderne.

Ny teknologi skabte nye udfordringer
eSIM er et godt og nyligt eksempel på et nyt fænomen, som vi i telebranchen skulle forholde os til.

E’et i ’eSIM’ står for ’embedded’, og det er altså et simkort, som producenterne bygger ind i enhedens chipboard, og som forbrugerne kan aktivere hos deres teleselskab.

Der er ingen tvivl om, at langt de fleste smartphones i fremtiden kun vil være tilgængelige med eSIM. Det giver producenterne meget mere plads at bolte sig på, når de skal stoppe stadig mere avanceret udstyr ind i telefonen.

Derfor er teleselskaber som os nødt til at være klar til den virkelighed, men det er lettere sagt end gjort.
eSIM er nemlig ikke noget, vi bare kan ryste ud ad ærmet. Alt, der vedrører eSIM, skal foregå i samspil med den enkelte smartphone-producent og bliver dermed et omfattende it-projekt.

Vi skal indrette os efter deres styresystem og specifikationer, ligesom vi skal bygge nye forløb for købssituationerne og teste et utal af scenarier for fejl for at sikre, at vi giver kunderne en god oplevelse.

Et spørgsmål om prioritering
eSIM ramte for første gang det danske marked med Apple Watch i foråret 2018, og i slutningen af 2018 kom eSIM til iPhone Xs og Xr. Og det åbnede for helt nye muligheder.

Det ville for første gang gøre det muligt at have to simkort og telefonnumre i én telefon, såkaldt ’dual sim’, så man fx kunne slippe for at have både en arbejds- og en privattelefon.

En efterspurgt teknologi med et kæmpe potentiale, men et stort og omkostningstungt arbejde for teleselskaberne at implementere.

Derfor overvejede vi grundigt, hvorvidt det gav mening at låse de it-ressourcer, det ville kræve at kunne tilbyde eSIM på dette tidspunkt. Skulle vi prioritere det? Kunne det betale sig?

Vores ultimative mål var at kunne tilbyde eSIM digitalt, så kunderne kunne aktivere det direkte i vores webshop eller selvbetjeningsløsning.

Men digitalt eSIM er om muligt en endnu mere kompleks øvelse, som ville tage tid at udvikle.

Derfor traf vi en beslutning om, at det var vigtigere at komme i gang med ny teknologi og en ny funktionalitet til kunderne, som ville skabe værdi, end at sørge for en flot løsning.

At få lanceret et produkt, der virkede, og som gav os muligheden for at høste erfaringer, måtte være førsteprioritet.

Kompromis købte et halvt års forspring
Den måde, vi hurtigst kunne lancere eSIM på, var ved at trykke papkort med en QR-kode, som kunderne enten kunne hente i butikken eller få tilsendt med posten.

Det betød, at vi allerede i december 2018 kunne give kunderne mulighed for at få ’dual sim’ i deres nye iPhones.

Et halvt år før vi var klar med en digital version i juni 2019, og et helt år før den første af vores konkurrenter kom på banen i december 2019.

Dermed kunne vi længe før konkurrenterne samle erfaringer og læring, som vi siden har draget god nytte af i nye eSIM-implementeringer. Som da vi i juni 2019 kunne tilbyde eSIM direkte i vores selvbetjening for privatkunder, og i november samme år gjorde det samme muligt for erhvervskunder.

Senest blev eSIM tilgængeligt i vores webshop i januar 2020. Alt sammen kunne selvfølgelig have været rart at have fra begyndelsen, men vi traf en beslutning om at bygge flyet, mens det var i luften. Og det betalte sig.

Strategien kan koste på den faglige stolthed, når man indimellem må gå på kompromis og præsentere en løsning, som nok fungerer, men ikke er perfekt.

Til gengæld er det min erfaring, at det kommer tifold tilbage i glade og nye kunder, så længe man skaber værdi og løser et problem.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.






Premium
Pandora-CIO har gennemført massiv cloud-migrering i foråret: "Vi har simpelthen foretaget en åben hjerteoperation under coronakrisen"
Interview: Ved årets udgang er 70 procent af Pandoras it-landskab flyttet i skyen. Dermed når CIO Peter Cabello Holmberg i mål med planerne fra sommeren 2020 trods coronakrisen. "Vi har gennemført en række massive migreringer her under coronakrisen," siger han.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.