Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Erhvervslivet og dets arbejdsredskaber har altid været under forandring.
Hvor bilmekanikeren engang brugte skruenøgler og håndkraft, diagnosticerer han i dag problemer via avanceret software.
For de fleste virksomheder er teknologisk forandring altså ikke noget nyt, men AI adskiller sig markant fra tidligere teknologiske skift.
Kunstig intelligens moderniserer ikke kun etablerede arbejdsprocesser, men ændrer også, hvordan medarbejdere forstår deres egne roller, værdiskabelse og faglige identitet.
Dét viser en ny undersøgelse fra Norstat. Her angiver 68 procent af 25-34-årige kontoransatte, at de har brugt AI i deres arbejde den seneste måned, og alligevel udtrykker 77 procent en bekymring for troværdigheden af AI-genereret information.
Samtidig er det næsten hver fjerde (23 procent), som frygter, at teknologien vil overtage deres job.
Hvor tidligere teknologier altså blot effektiviserede eksisterende arbejdsopgaver, udfordrer AI opgavens natur og rejser nye spørgsmål for medarbejdere; kan jeg stole på kunstig intelligens? Bliver jeg overflødig, hvis teknologien kan det samme som mig? Og hvordan bevarer jeg min integritet i samspil med en teknologi, der tænker hurtigere, og måske også bedre, end mig?
Den slags spørgsmål kalder på mere end bare klassisk tilgang til forandringsledelse og læring. Det kalder på en ledelsesform, der først og fremmest styrker medarbejdernes lyst til at være åbne, nysgerrige og eksperimenterende mod det ukendte - selv når det virker farligt.
Mere end teknisk snilde: AI forandrer måden, ledere skal tænke læring på
Derfor kan det blive problematisk, hvis ledere udelukkende læner sig op ad den traditionelle tilgang til forandringsledelse, hvor læring og kompetenceudvikling planlægges og udrulles i faste formater.
For det betyder også, at samtalen om, hvordan ledere bedst håndterer AI, alt for ofte reduceres til et spørgsmål om medarbejdernes tekniske færdigheder.
I virkeligheden handler en succesfuld AI-transformation om meget mere end kodning og dataforståelse, og derfor er et enkelt kursus i teknisk snilde, og så tilbage til skrivebordet igen, altså langt fra nok - ikke mindst fordi det sjældent finder sted.
I undersøgelsen fra Norstat, er det kun hver femte (21 procent) medarbejder, som angiver, at de har fået AI-oplæring gennem deres arbejdsplads.
I stedet kræver AI-transformationer en ledelsestilgang, som fremmer iterativ, eksperimenterende og situationel læring. Ledere bør investere i læringsarenaer, hvor medarbejdere uforstyrret kan afprøve kunstig intelligens i praksis og gradvist udvikle en intuitiv forståelse af, hvordan AI kan blive en ufarlig og værdifuld ressource.
Af samme årsag er det helt afgørende, at ledere skaber en tryg organisatorisk ramme, hvor det er legitimt for medarbejderne at stille spørgsmål, fejle og eksperimentere med teknologien - helt uden frygt for at blive vurderet eller sanktioneret.
Når virksomheder integrerer AI-værktøjer, skal ledere derfor være særligt opmærksomme på tre trin.
Tre trin til en vellykket AI-integration
1. Skab opmærksomhed og åbenhed.
For at opnå en vellykket transformation er det afgørende, at ledere involverer medarbejderne i forandringsprocessen fra begyndelsen.
Derfor handler det første skridt om gensidig kommunikation. Medarbejderne skal både forstå, hvorfor AI introduceres, og hvordan det gavner dem i hverdagen.
Åbenhed om formål og forventninger er centralt, hvis AI ikke skal fremstå som endnu et top-down-styret påbud. Derfor bør følgende spørgsmål være i centrum:
o Fra medarbejderens perspektiv: Hvad er behovet for at tage nye værktøjer i brug? Hvad betyder det konkret for mit arbejde, og hvordan skal jeg lære det?
o Fra ledelsens perspektiv: Hvilke strategiske mål forfølges? Hvilke gevinster forventes? Og hvordan skal læringen og implementeringen forløbe?
2. Skab individualiserede læringsforløb.
En effektiv AI-opkvalificering kræver, at ledere tager højde for den mangfoldighed, der findes i enhver arbejdsstyrke.
Medarbejdere lærer forskelligt, kommer med forskellige forudsætninger og motiveres af forskellige mål. Derfor nytter det ikke at tilbyde én løsning til alle.
Læringsforløb skal være fleksible og differentierede. Nogle medarbejdere trives bedst med selvstyret træning, hvor de lærer i eget tempo.
Andre har brug for at blive guidet gennem forløbet i fællesskab med kolleger og mentorer. Det vigtige er at møde medarbejderne dér, hvor de er, og tilbyde en læringsform, der både føles relevant og tilgængelig.
3. Gør kompetencer anvendelige i praksis
Det tredje og måske mest krævende skridt handler om at forankre det lærte i hverdagen.
For selv den bedste træning mister værdi, hvis den ikke kan omsættes til konkret adfærd i hverdagspraksis. Derfor skal læring tænkes ind i virksomhedens eksisterende strukturer og ikke placeres ved siden af dem.
Et effektivt afsæt er at tydeliggøre, hvilke kompetencer der faktisk efterspørges i de enkelte jobfunktioner.
Når både medarbejdere og ledere har en fælles forståelse af målet, bliver det lettere at designe relevante læringsforløb og udvikle målrettede tilbud.
Men det er også vigtigt at have for øje, at det ikke er nok bare at definere målene. Medarbejderne skal også have mulighed for at øve sig.
Derfor er det vigtigt at give plads til "beskyttede legepladser".
Med legepladser mener jeg trygge, virtuelle læringsmiljøer, hvor medarbejdere kan eksperimentere med AI-værktøjer uden frygt for at blive overvåget eller fejle.
Det giver praktisk erfaring og gør læring til noget, der sker gennem trial-and-error - ikke topstyret implementering, hvor forandring udrulles uden hensyn til dem, der skal bruge teknologien i praksis.
I en AI-præget virkelighed er det afgørende, at medarbejdere møder teknologien uden forbehold.
Men det forudsætter, at de oplever en reel inddragelse. En måde at styrke engagementet på er at give medarbejderne medansvar i læringsprocessen.
For når de selv er med til at identificere de udfordringer og dilemmaer, de står overfor, opstår der reelt ejerskab og nysgerrighed.
Denne form for co-creation er værdifuld for begge parter. Medarbejderne oplever meningsfuld læring, og virksomheden får adgang til brugbare og praksisnære cases, der kan løftes op og danne grundlag for en stærkere og mere bæredygtig AI-transformation.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.